Tag kontrol over dit forbrug

Hvad gør du, hvis du gerne vil skære ned på dit forbrug af hash, stoffer eller alkohol?

Det kan være rigtig sjovt at eksperimentere med de forskellige rusmidler. Hash kan gøre dig glad og afslappet, alkohol kan gøre dig fjollet og løse op for hæmningerne, kokain kan gøre dig mere udadvendt og frisk. Alle rusmidler har forskellig virkning på dig, og når det er sjovt, så er det rigtig sjovt. Det er bare utrolig vigtigt at du er opmærksom på hvornår rusen går fra at være sjov til at være ubehagelig.  

Du skal for eksempel være opmærksom på om du oplever at du har svært ved at styre dit forbrug eller hvis det begynder at påvirke de andre dele af dit liv, fx venskaber, familie eller skolegang. Nogle gange kan det være svært for dig at se, så hvis dine venner eller din familie siger til dig at de er bekymrede, er det måske en god ide at ændre noget. 

Der er ingen enkel opskrift på, hvordan man bedst skærer ned. Du er eksperten på dit eget liv, og du er den eneste, der ved, hvilke ændringer der giver mest mening i dit liv.

Hvor kan jeg starte?

Nogle kan godt lide at skrive en liste med idéer. Det kunne for eksempel være nogle af dem her:

  1. Jeg vil højst drikke 4 øl per aften, for hvis jeg bliver fuld, er det sværere at sige ”Nej tak”
  2. Jeg vil drikke / ryge langsommere. Så jeg skifter min yndlingsdrink ud med noget, det er nemmere for mig at drikke langsomt. Eller jeg skifter skunk ud med pot. Eller...
  3. Jeg vil holde en pause i tre uger
  4. Jeg vil undgå nogle af de situationer, hvor jeg plejer at ryge / drikke / tage stoffer
  5. Jeg vil have flere dage hver uge, hvor jeg slet ikke ryger / drikker / tager stoffer
  6. Og så videre...

Hvad gør jeg så?

Hvis du vælge denne model, kan listen hurtigt blive lang. Derfor kan det være godt at vælge en eller to ideer ud og starte der.
Vælger du for eksempel nr. 4: ”Jeg vil undgå nogle af de situationer, hvor jeg plejer at ryge / drikke / tage stoffer”, så kan du overveje:

  • Hvilke joints / drinks / andet ville det være vigtigt for dig at bevare? Hvad giver det dig?
  • Hvornår gør rusen det svært for dig at gøre noget, der er værdifuldt for dig?
  • Hvilke joints / drinks ville være nemmest eller vigtigst for dig at skære væk? Hvordan kunne du gribe det an?
  • Hvornår var du sidst i en situation, hvor du havde lyst til at drikke / ryge eller lignende, men ikke gjorde det? Hvad var særligt ved den situation? Hvad gjorde du anderledes?

Lav din egen opskrift på at tage kontrollen her 

Andre selv-hjælps redskaber

Der findes også forskellige selv-hjælps redskaber på nettet. De her to er udarbejdet af fagpersoner, som har arbejdet med rusmidler i mange år.

Den gratis app Hashtrack hjælper dig til at se og ændre dine vaner
Eller prøv selvhjælpsguiden #Frifrahash

 

Tags: 

  • Tag kontrollen
  • Skære ned
  • Stoppe
  • #track
  • #
Antal stemmer: 633