Leksikon

Metamfetamin

CrystalMethFetaCrystal Meth
Billedet er genereret af kunstig intelligens

4 hurtige om Metamfetamin

1

Effekt

Forøget energi og fokus, opstemthed, og en følelse af selvsikkerhed.

2

Bivirkninger

Øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, nedsat appetit, paranoia, hallucinationer og aggressiv adfærd.

3

Hvor lang tid går der, før det virker?

20-60 minutter.

4

Hvor lang tid virker det?

4-12 timer.

Hvad er Metamfetamin

Metamfetamin, også kendt som "crystal", “meth” eller “feta”, er et syntetisk stof, der tilhører en gruppe af stoffer kaldet phenethylamin. Metamfetamin er et stærkt psykoaktivt stof, som øger frigivelsen af neurotransmittere som dopamin og noradrenalin, hvilket kan give en følelse af forøget energi og opstemthed.

Metamfetamin kommer normalt som krystalliserede stykker eller som et fint, hvidt pulver, der til forveksling kan ligne andre stoffer såsom kokain og amfetamin. Som krystaller er stoffet typisk klart eller hvidt i farven og  krystallerne tager typisk form som flager. Metamfetamin kan også være farvet eller have en gullig nuance, hvilket blandt andet afhænger af renheden og hvordan stoffet er fremstillet.

Metamfetamin kan indtages på flere forskellige måder. Typisk knuses stoffet til pulver og sniffes, hvor det absorberes gennem slimhinderne i næsen. Hvis det kommer i form af en pille eller en kapsel, kan det også sluges. Nogle brugere vælger at opløse metamfetamin, således det kan injiceres direkte i blodbanen. At tage metamfetamin er risikofyldt, og særligt med injektion, da det også medfører risiko for infektion og overdosering.

Metamfetamin har en kraftig stimulerende effekt på hjernen og centralnervesystemet. Stoffet er kendt for at øge niveauet af energi, give en følelse af opstemthed og fjerne følelsen af træthed. Metamfetamin kan også give følelsen af et forstærket fokus og evne til at koncentrere sig. Samtidigt er der også mange fysiologiske effekter såsom forstørrede pupiller og forøget puls. Mange oplever også, at man begynder at skære tænder og sveder mere end normalt.

Metamfetamins effekt varierer efter hvordan det indtages. Når stoffet sniffes eller sluges, indtræder effekten relativt hurtigt, efter omkring 20-60 minutter, og effekten kan være mærkbar i 6-12 timer. Hvis det injiceres i blodbanen, er effekten typisk mere intens, men varer kortere, typisk 4-8 timer. Varigheden og intensiteten påvirkes også af dosis, renhed, og individuel tolerance for stoffet.

Brug af metamfetamin indebærer betydelige risici og sundhedsmæssige konsekvenser. Brug af metamfetamin fører blandt andet til øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, nedsat appetit, paranoia, hallucinationer og aggressiv adfærd. Langvarig brug af metamfetamin kan forårsage alvorlig skade på hjernen, leveren, nyrerne og andre organer såsom hjertet. Metamfetamin er et stærkt vanedannende stof, hvilket betyder at afhængigheden hurtigt udvikles.

Metamfetamin har et højt potentiale for at gøre en afhængig. Gentagen brug fører til opbygning af en tolerance, hvilket betyder at større doser er nødvendige for at få den ønskede effekt. Afhængighed af metamfetamin kan have alvorlige konsekvenser for en persons fysiske og mentale sundhed. Langvarig brug af metamfetamin skader kroppens organer og sætter centralnervesystemet i ubalance.

Metamfetamin er klassificeret som et euforiserende stof i Danmark. Besiddelse, produktion, salg og indførsel af metamfetamin er ulovligt, og kan medføre betydelige konsekvenser, herunder bøde og potentiel fængselsstraf.

Find rådgivning og behandling nær dig

Find rådgivning og behandling nær dig

Spørgsmål om Metamfetamin

Dreng / mand57 år

passiv indtagelse af metamfetamin

Vi arbejder på et herberg hvor man gerne må indtage stoffer. Vi har efter en konkret sag diskuteret om man kan blive påvirket, hvis man opholder sig i et lokale hvor der bliver røget metamfetamin?<...
Pige / kvinde25 år

Steoider, coke og cannabis

Hej, jeg har et spørgsmål som pårørende.. Situationen er den, at min kæreste har et cannabis misbrug, har taget steoider on/off i et år og stoppede med dem slut 2023 samt haft et coke misbrug i 1 å...
Pige / kvinde18 år

Misbrug

Hej, jeg har været i et misbrug med hash og kokain før hen, tager stadig stoffer og er begyndt at ryge hash igen på daglig basis. Startede med at ryge hash da jeg var 14 og kom i et misbrug i et pa...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4
Fandt du hvad du ledte efter?