Leksikon

CBD

Cannabidiol (CBD) er en af de mange cannabinoider, der findes i cannabisplanten. CBD er et af de ikke-psykoaktive stoffer, hvilket betyder at det ikke er CBD, som giver den effekt mange forbinder med cannabis: eufori, forstærkede sanser og følelse af at være høj. CBD er derimod forbundet med en afslappende og beroligende effekt. CBD har modtaget fornyet interesse på grund af dets potentiale i medicinske sammenhænge.

cannabisolie
Billedet er genereret af kunstig intelligens

4 hurtige om CBD

1

Effekt

Smertestillende, beroligende, afslappende.

2

Bivirkninger

Træthed, mundtørhed, diarré, nedsat appetit.

3

Hvor lang tid går der, før det virker?

5-60 minutter.

4

Hvor lang tid virker det?

1-6 timer.

Hvad er CBD

Cannabidiol (CBD) er en af de mange cannabinoider, der findes i cannabisplanten. CBD er et af de ikke-psykoaktive stoffer, hvilket betyder at det ikke er CBD, som giver den effekt mange forbinder med cannabis: eufori, forstærkede sanser og følelse af at være høj. CBD er derimod forbundet med en afslappende og beroligende effekt. CBD har modtaget fornyet interesse på grund af dets potentiale i medicinske sammenhænge.

CBD er tilgængeligt i flere former, men findes ofte som et element i hash, pot og skunk. CBD findes også som olie, i kapsler eller tabletter. I dag er det også muligt at købe salver og cremer, der indeholder CBD.

CBD kan indtages på flere måder. De mest almindelige metoder for indtagelse af CBD-produkter er:

  • Kapsler eller tabletter, der sluges.
  • Olie, der dryppes på tungen.
  • Vaporising (fordampning), hvor olien opvarmes til en temperatur, der omdanner olie til damp og gør det muligt at indånde.
  • Tropiske produkter som creme og salver anvendes direkte på huden.

CBD har en bred vifte af potentielle effekter, særligt på kroppen. Det er veldokumenteret at CBD har smertestillende og beroligende egenskaber. Udover det påvirker CBD en række neurotransmittere i hjernen, som er forbundet med følelser og humør. Med andre ord påvirker CBD også ens følelser og humør. CBDs forbindelse og effekt på følelser og humør er ikke dokumenteret endnu. Der er dog brugere, som rapporterer en reduktion i angst og smerter efter at have brugt et CBD-produkt. Andre rapporterer, at CBD har forbedret deres søvnkvalitet. Disse rapporter er enkeltstående og kan ikke anses for at være videnskabelige.

Varigheden af CBDs effekter afhænger af indtagelsesmåde og dosis. Når CBD eksempelvis indtages oralt ved at sluge en kapsel, varer effekterne normalt 4-6 timer. Bruges der creme eller salve, er effekten mere lokal og varer kun et par timer. Ved inhalering fra en vaporiser indtræder effekten med det samme, men varer væsentligt kortere sammenlignet med andre indtagelsesmåder.

CBD anses i dag for at være en af de mere sikre stoffer, som udvindes fra cannabisplanten. Der er dog risici og bivirkninger forbundet med stoffet. Nogle brugere oplever at CBD kan give dem en følelse af træthed, mundtørhed, diarré og ændret/nedsat appetit. Der er samtidigt risiko for at CBD-produktet er forurenet med andre ukendte stoffer, som kan forstærke eller forandre de effekter man troede man skulle opleve. Mange CBD produkter er nyligt reguleret, hvilket indebærer en potentiel fejlfortolkning af indholdet eller ukendte bivirkninger eller risici, som endnu ikke er blevet observeret.

Selvom CBD ikke er kendt for at forårsage fysisk afhængighed, kan gentagen brug af cannabis føre til opbyggelsen af en psykisk afhængighed – en afhængighed, som kommer af at brugeren foretrækker at være i den tilstand som CBD giver. Nogle brugere oplever en trang til gentagen brug af cannabis, fordi det føles godt, men oplever senere problemer med at kontrollere og/eller stoppe forbruget.

I Danmark er brug, besiddelse, salg og dyrkning af CBD-produkter lovligt, så længe  koncentrationen af THC ikke overstiger 0.2%. Hvis det er tilfældet, er det strafbart, og kan medføre bøder eller fængselsstraf.

Fandt du hvad du ledte efter?

Spørgsmål om CBD

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Dreng / mand27 år

Panik angst sertralin og skunk

Hej jeg er en mand på 27 år der får 150mg sertralin mod panik angst hvilket hjælper utroligt meget men jeg har tidligere godt kunne lide at nyde lidt skunk en lørdag en gang i måneden, men det var ...
Pige / kvinde62 år

Kan jeg tage CBD Olie mod smerter lovligt?

Jeg har været forbi min læge som ikke ville have noget med cannabisolie eller CBD olie at gøre, men kender flere der bruger det mod deres smerter og de siger, at det er 100% lovligt – så læng...
Se flere spørgsmål >