Lad det blive motivation for andre

Hej, 

Jeg vil fortælle om min historie og håber for at det vil hjælpe andre. 

Jeg har i længere periode taget kokain og mdma. Det var en smøg for mig, jeg ku sniffe 4-5 dage i træk. Jeg tog mdma som pamol. Mdma var ind i billedet flere gange om måneden, måske 0,3-0,5 gram på en aften, og lidt mindre efter 2-4 dage. Jeg har taget mdma 2 uger i træk 0,5 g om dagen. Der skete ikke ngoet, jeg fik ikke fysiske problemer imens. Men da jeg så ikke tog efter det 2 uger så forandrede det hele. jeg var ikke psysisk nede, men jeg begyndte med at få kortvarig tinituslyde og blev svimmel i 4-5 sekunder og det kom gentagende gange på en dag. imens jeg prøvede at sove kom den også forbi, og det var bare tegnet for det hele. da jeg lukkede øjene og "sov" så jeg en en gennemsigtig skygge, det var ik en skygge men jeg så noget. Alt var mørkt, jeg kunne ikke snakke eller bevæge mig. Den ting jeg så legede med mig, løftede mig op og svingede rundt med mig jeg så det ikke men jeg følte det hele. jeg ku føle og mærke et hvert øøjeblik. jeg mærkede at den bevæge min arm i slowmotion Og hvor jeg bare sejlede op i luftet hel slow. Som sagt jeg så det ikke, men jeg mærkede det. min krop var lammet, og den havde styringen og det var som om min mund var lukket til. Det skete hverdag hvor jeg lagde mig til at sove og det varede 5-6 min. jeg stod op efter det var færdigt, jeg var forskrækket og bange men det skete ikke igen da jeg sov igen. Det var en rutine at se det der og sove igen. Det ødelagde mig helt, det skete hver dag i 3 uger. Jeg havde det psysisk hårdt. men til sidst fik jeg nok af at græde hvetgang jeg skulle sove. Da jeg lagde mig ned for at sove, og det kom igen jeg viste ikke at jeg var bange, jeg gav ikke modstand. Jeg grinte da jeg sejlede rundt, jeg sagde i min egen hovede "jeg er ik bange for dig, jeg er den der bestemmer" ligebenede ting. altså det kom ikke ud af min mund men tænkte imens jeg blev leget med. Og det gjorde jeg gentagende gange i 2 dage også kom den faktisk aldrig igen. Da jeg sagde alt det ting det varede hellere ikke så længe og så voldsomt det var som om det blev mildere og mildere. St jeg ikke blev bange og ikke gav dens vilje har ændret det hele. Jeg sahde at det min hjerne og det er mig der styrer spillet, jeg bekæmpede istedet for hvor jeg bare var en "svans" der græd og viste jeg var bange for den" 

jeg vidste at det var psykose som man kan opleve når stoffet går ud af kroppen. Jeg undersøgte meget men jeg havde ingen til at snak om det og lukkede det inde for mig selv. Min mor og onkel har depression hvor de har oplevet at se syner af døde mennesker hængende og hvor det hørte stemmer som opfordrede dem til at begå selvmord. jeg spurgte min mor om hvad hun gjorde da hun så syneer og hørte stemmer, hvor hun fortalte at hun fik medicin og blev indlagt i psykstri. Hun mistænke mig for at jeg også oplevede ting og pressede på mig for at jeg skulle komme ud med det. Hun blev sur til sidst og sagde hvis du har det sådan så Overvej at blive indlagt på psykiatri at det vil hjælpe og det er den bedste mulighed. men det var ik min kop te. Jeg følte at jeg var virre blive skør, og faktisk blev unormal i alt den tid men som sagt det sluttede da jeg fik mod på at modsige den. Måske det lyder skørt, men det er virkelig sådan det skete. 

jeg tog mdma igen i 2 ugers tid  og efter stoppede og det "psykose" kom igen hvor jeg viste modstand første gang og den anden dag kom den ikke igen. det jeg prøver at sige er at det er en selv der styrer det hele. Det er din hjerne! Stoffer ændrer hjernen og prøver at gasse dig op til at tag mere og mere men det er stadig i din hænder at sige hold kæft. Din hjerne får dig til at se syner og opleve det psykoser og det dig der ejer din hjerne. Din hjerne giver dig payback af det stoffer du har indtaget. Når du viser at du svag så går det mere på dig du bliver mere ramt fordi du er allerede svag. det har altid været nemmere at ramme svage mennekser. jeg var svag, jeg græd og viste min frygt og for hver dag blev det slemmere for mig. Men da jeg viste modstand og bare sagde alle det ord blev det bedre. Jeg var slet ikke bange, jeg sov med rolig hjerte og var klar til at vise hvem jeg er. 

husk nu at det ikke er slut!! Du kan have styringen, så længe du ved hvem du er. At viljen er vejen frem for det hele, man skal ikke give op og blive ved med at være bange. Man skal frem med nosserne og sige hey jeg vil dig ikke. ligemeget hvor hårdt og frustreret man er skal man altid huske at man skal arbejde for glæde og lykke. Jeg valgte at tude og frygte i starten. jeg prøvede at sove med angst og panik fordi jeg skulle opleve det igen. Men det havde også en ende! Så aldrig glem at du kan kæmpe for det du vil, og at psykoser eller syner har magten over dig.