Spørgsmål i Brevkassen d. 23.7.2021

Hash psykose eller bad trip

KategoriBedøvende stofferCannabisEdiblesFuckupsHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde16 år

Hej jeg er en pige på 16 år 

jeg har røget hash nogle gange med en veninde jeg fik et bad trip en gang hvor jeg gik i panik og mit hjerte bankede men jeg havde det helt godt igen dagen efter. 

Jeg røg så hash efter det et par gange, så for 2 uger siden fik jeg den samme ubehalige følse hvor jeg gik i panik og verden føltes uvirkelig jeg rystede og mit hjerte bankede der ud af og jeg gik så i seng efter det men da jeg vågnet var alt ikke normalt igen. det blev lidt bedre men verden føltes stadig ikke virkelig. I dag er det to uger siden og det er ikke blevet normalt inu. Nu føler jeg verden er uvirkelig og jeg på en måde ikke er mig selv mere. Men jeg har ikke hjertebanken og panik mere.

jeg har læst om både bad trips og hash psykose og jeg har det ligsom et badtrip tror jeg men der står det vil være normalt efter 48 timer men jeg læste også om hash psykose og der stod ting som man ville tro folk var efter en og man ville se ting og det gør jeg på ingen måde ikke. Så nu er jeg begyndt og blive bange for det er noget helt tredje der aldrig går væk. vil gerne ha det som jeg havde før men ved ikke om det går væk igen…

Svar fra rusmiddelekspert Morten Hørup

Hej

Det er en ubehagelig oplevelse du har haft..

Typisk klinger en stofudløst psykose af efter kort tid, timer eller et par dage. Andre gange hænger den ved i længere tid, hvilket er det du oplever lige nu. Jeg håber at du har fået det bedre når du læser dette svar, ellers vil jeg anbefale at du kontakter din læge sammen med dine forældre, og fortæller hvad der er sket og hvordan du har det. Det er vigtigt at du er ærlig. Lægen kan henvise dig til anden hjælp hvis det er nødvendigt. Jeg skriver dette fordi at en ubehandlet psykose kan udvikle sig til noget mere permanent, som kan risikere at følge dig flere år frem. 

Jeg tænker også at din hjerne fortæller dig at hash ikke er et stof du fremadrettet skal bruge..

Venlig hilsen

Morten

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Se flere spørgsmål >