Spørgsmål i Brevkassen d. 26.4.2019

Er hash farligt, hvis man ryger det i en meget lille dose?

KategoriAlkoholBedøvende stofferCannabisHashKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunkTHCViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde15 år

Hej. Jeg er en pige på 15 år, som gerne vil prøve at ryge hash. Jeg har aldrig prøvet at tage stoffer eller ryge noget før, så det hele er meget nyt. Jeg vil dog først gerne vide, om det kan være farligt hvis jeg bare tager et eller 2 sug? Altså, i forhold til alvorlige ting? Om jeg overhoevde vil blive påvirket, af 1-2 sug? Kan jeg godt have alkohol i blodet? Og vil jeg være i stand til, at tage i skole 2 dage efter, og fungere og lære optimalt? Hilsen en meget forvirret og nysgerrig pige:))

Svar fra rusmiddelekspert Søren Holm

Hej

Det er faktisk et svært spørgsmål at svare på, fordi det kan være skadeligt for nogle personer at prøve hash, men ikke nødvendigvis for alle.

For nogle vil hash forringe evnen til at lære og huske, og dermed gøre det svære at tage en uddannelse. Dette sker typisk ikke, fordi man prøver hash en enkelt gang, men der er tegn på, at hashforbrug i ungdomsårene kan skade hjernen permanent. Derudover er der risiko for, at hash giver en psykose, og det gælder tilsyneladende også for personer, der bare prøver det en enkelt gang. Så for nogle vil det være farligt at prøve hash.

Du skriver, at du er 15 år. Derfor skal du vide, at jo tidligere du begynder at ryge hash, jo større er risikoen for, at det vil give dig problemer senere i livet.

Det er også svært at sige, om du vil blive påvirket af 1-2 sug. Det kommer meget an på, hvor stærk hashen er. Mange kan ikke mærke det første gang.

Jeg synes ikke, at du skal blande alkohol og hash, det øger risikoen for en dårlig oplevelse.

Jeg tror godt, at du vil kunne tage i skole 2 dage efter, men det er ikke sikkert, at du vil lære optimalt.


Søren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Se flere spørgsmål >