Spørgsmål i Brevkassen d. 22.6.2020

Angst/panikanfald forsaget af hash

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisFuckupsFuckupsHashPotSkunkTHC
rusmiddelekspert-soren
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde30 år

Hej

Jeg har røget hash et par gange i måneden, da jeg var 18-20 år og har altid kun haft positive oplevelser. Siden den tid har jeg røget mindre og mindre og har de sidste 5 år slet ikke røget overhovedet. Indtil i fredags hvor jeg var meget fuld og ovenpå det ryger næsten en helt joint. Jeg er på daværende tidspunkt hjemme ved en fyr jeg er på anden date med.

Kort efter vi har røget går jeg på badeværelset, hvor jeg pludselig står i meget voldsomt angstanfald. Jeg tror jeg er fanget i en anden virkelighed. Alt hvad/hvem jeg har kendt eksisterer ikke længere. Jeg er overbevist om at jeg bliver nødt til dø for at vågne op fra denne alternative verden. Jeg siger til fyren jeg er angst, han tager det stille og roligt og fortæller mig at det godt kan ske. Han ligger og holder om mig mens jeg ryster fysisk ret voldsomt og siger at det ikke er virkeligt og at jeg bliver nødt til at hoppe ud fra altanen for at vågne op. 

Dagen efter kommer jeg hjem til min egen lejlighed og her stiller jeg stadig spørgsmålstegn ved min virkelighed, dog i mindre grad. Min sag er at jeg er rystet i min grundvold. Jeg aner ikke hvornår jeg føler mig som mig selv igen, hvis nogensinde. Synes stadig jeg føler angst, selvom det er tre dage siden nu. Aner ikke om hashen stadig påvirker mig eller om jeg har fået et psykisk slag som jeg skal have bebrejdet. 

Men jeg ved at jeg aldrig nogensinde har været så bange før og jeg er rædselsslagen for at jeg aldrig bliver mig selv igen.

Hvad skal jeg gøre?

Svar fra rusmiddelekspert Søren Holm

rusmiddelekspert-soren

Hej

Det er en voldsom oplevelse, som du har haft, og jeg forstår godt, at du er bekymret.

Det må være meget skræmmende på den måde at være fanget i en anden virkelighed, og det må også være en skræmmende tanke, at du havde forestillinger om at hoppe ud fra altanen.

Nu kan jeg desværre ikke spørge dig, hvordan du har det her yderligere to dage efter oplevelsen, men jeg håber virkelig, at du har fået det bedre.

Det er ikke ualmindeligt at opleve angst i forbindelse med hashrygning, så du skal ikke føle dig unormal eller psykisk syg af den grund, men din oplevelse virker ret voldsom, særligt det med at du tænkte, at du var nødt til at dø for at vågne op.

Jeg tænker umiddelbart, at du nok skal blive dig selv igen, men jeg vil alligevel råde dig til at kontakte nogle professionelle, der kan hjælpe dig med at bearbejde oplevelsen.

Du kan bl.a. gøre dette gennem din egen læge. Du kan evt. også henvende dig ved Rusmiddelcenter Aarhus og beskrive din situation, måske kan de hjælpe dig, selvom det ikke handler om afhængighed/misbrug.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og du er selvfølgelig meget velkommen til at skrive tilbage.

 

Jeg vil lige tilføje mine kontaktoplysninger, hvis det nu ikke lykkes dig at få hjælp gennem egen læge eller Rusmiddelcenteret.

Jeg bor selv i Aarhus-området, og du er velkommen til at kontakte mig.

Søren Holm

Tlf: 6169 4986

Mail: sholm@forum100.dk

De bedste hilsner

Søren

 

 

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Research omkring hash rygning mm.

Hej Jeg er en pige på 16 år, der er meget interesseret i at skrive, og jeg er fornylig begyndt på et nyt projekt med en ung dreng, der kommer ud i et misbrug, der starter med hash, og ender ud i no...
Pige / kvinde22 år

Hash

Hvad kan ske hvis man får spist noget af en hashklump? ...
Dreng / mand20 år

Misbrug

Jeg er en ung mand, der i noget tid har taget Dolol og Lyrica ugentligt, og jeg har også brugt hash. Nu har jeg ikke taget noget i et par dage og føler mig meget deprimeret og ude af kontrol. Jeg v...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4