Min kæreste på 35 ryger hash dagligt, 2. indlæg
Spørgsmål fraPige / kvinde
Hej Eric,
Tak for dit svar dateret d. 7. maj 2010. Jeg skriver, da jeg fortsat gerne vil have sparring i forhold til min kærestes og min situation samt uddybning i forhold til nogle af de ting, som du skrev i det svar.
Jeg har brugt tid på at tænke over et af dine spørgsmål, og hvis jeg undgår at fokusere på hash-problematikken, så er der ingen tvivl – min kæreste er på alle områder manden i mit liv. Jeg elsker ham, den han er – ikke det han gør i forhold til hash. Denne forskel mellem hvem han er, og hvad han gør, har jeg forsøgt at kommunikere videre til ham, mens han hører mig sige, at han ikke er god nok, og at jeg vil bestemme. Min kæreste er særligt intelligent på mange områder. Han forstår bl.a. at udtrykke sig sprogligt og er super til at analysere relationer. Men netop i forhold til hashspørgsmålet oplever jeg, at han ikke vil se indad og undersøge bl.a., hvorfor hash har så stor betydning for ham.
Ift. min kærestes brug af hash er der ingen udvikling sket siden min første henvendelse til dig. Han ryger fortsat ca et par gram om dagen, og jeg fik ikke nævnt i min første mail, at han dertil gennemsnitligt drikker 1/2 flaske whisky dagligt (enkelte dage øl/vin).
Jeg forstår simpelthen ikke, at du mener, min kærestes forbrug er under kontrol, såfremt han har et job, der kan modsvare det økonomiske aspekt af et hashforbrug, og at han kan holde sig hashfri i omegnen af 3 x 3 uger årligt?
For mig at se må økonomi være et sekundært problem i dette, og de hashfrie perioder virker nærmest bare som pauser, hvorefter han med bedre samvittighed over for sig selv og mig kan ryge videre igen, nærmest som en slags belønning.
Jeg er så trist og bekymret over, at han har behov for at ryge sig skæv og drikke hver eneste dag! Jeg er så ked af det på hans vegne, og det er nogle dage rigtig svært at rumme det!
Jeg forestiller mig, at han bruger hashen til at få ro på sine følelser, og han igennem sit årelange parløb med hash nærmest betragter det som en slags ven, der med aldrig svigtende hjælp kan give ham en slags indre ro, som han måske har svært ved at finde selv? Er jeg helt forkert på den?
Jeg forestiller mig også, at han som yngre har brugt hashen til at forlade virkeligheden for en tid, da han på ingen måde har haft det nemt familiemæssigt i hverken sin barndom eller sit ungdomsliv. Han har ligeledes i en årrække taget en del andre stoffer, hvor hashen så er det gennemgående stof.
Det er ikke mit indtryk, at han nu bruger hashen som virkelighedsflugt, men nærmere som et psykisk og mentalt "bolsje". Der er tidspunkter, hvor han tidligt på dagen, siger, at han ikke vil ryge denne dag. Men så kan fx en negativ telefonsamtale med mobilselskabet bevirke, at han synes, det er blevet en dårlig dag, og han tager så af sted og køber hash.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at du uddyber det spørgsmål, som du stiller i forbindelse med, jeg skriver, at jeg sjældent inviterer gæster fordi jeg er bange for hashen kan lugtes, og at jeg ikke har har fortalt mine veninder om min kærestes hashforbrug, så er der andre ting, jeg har det svært med? Det er der ganske givet, men hvad tænker du fx det kan være, at jeg også har det svært med? Jeg har her blot brug for nogle eksempler/ideer, som jeg så kan reflektere videre over.
Jeg har flere gange givet udtryk over for min kæreste om, hvad jeg synes om hash, og dette har jeg desværre ofte gjort på meget ufølsomme og uhensigtsmæssige måder og tidspunkter, som så har resulteret i større skænderier. Jeg ved nu, at mine tilgange har været dømmende og fordomsfulde, og at jeg faktisk ikke har lagt op til dialog, men tværtimod blot i kamufleret form har villet fortælle ham min mening og tvinge ham til refleksion. Jeg tror, at han kan have følt sig trængt op i en krog, og i nogle skænderier har han nærmest forsvaret hash generelt og sit misbrug.
Disse ting betyder nu, at vi har svært ved at have en dialog om hans hashforbrug og problematikker forbundet hermed, uden at vi ryger i skænderi. Har du ideer/kommentarer til, hvordan jeg neutralt og ikke-dømmende kan lægge op til en mere lige samtale om dette?
Han har flere gange spurgt mig, hvad det så lige er jeg synes, han skal gøre, og her bliver jeg ham altid svar skyldig, idet det ikke giver nogen som helst mening blot at fortælle ham, at jeg synes, han skal se at få det under kontrol og stoppe eller blot ryge fx i weekenderne. Han afviser at blive "fritids-ryger", han vil gerne stoppe helt – og sidstnævnte ser jeg ikke ske. Hvad kan jeg mere konkret råde ham til? Og hvordan kan jeg være ham mere til hjælp?
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej
Først og fremmest, vil jeg gerne takke dig for din anden mail. Det er sjældent at jeg får mere end en mail, og på den måde har jeg meget få muligheder for at kunne vurdere i hvilken omfang mine svar er relevante og brugbare.
Og så vil jeg undskylde at det tog mig lidt mere end en uge at besvare din mail. Jeg kan se at du har sendt din mail kl.5.24 om morgen, og forestiller mig at det betyder at dine problemer med din kæreste påvirker din søvn…
Du skriver mange ting i din anden mail. Alle de forskellige punkter kunne kræve et svar fra mig …men, hvis jeg gjord det, så vil mit svar ende med at blive en lille roman og derfor har jeg besluttet mig til kun at fokusere om et enkelt punkt: Det der handler meste om dig (og ikke om din kæreste): Hvad kunne du have det svært med?
Alt det jeg kender fra dig er de korte beskrivelser du har lavet i din mail…og derfor er det der kommer nu i høj grad en slags ”fri fantasi” øvelse, som sandsynligvis rummer flere fejle end sandheder…
Du skriver at du er 35 og har mødt din kæreste for 2½ år siden. Mine første tanker går så i retning af ”hvad er der så sket i de første 32½ år i dit liv?”, ikke mindst ift mænd & parforhold.
Der er to hovedhypoteser. Den ene er at du ikke har haft nogen seriøse forhold i al disse år og at din nuværende kæreste er den første mand du er rigtigt faldet for, den anden er at du har haft en eller flere seriøse forhold som af en eller anden grund gik i stykker.
Jeg er mere tilbøjelig til at tro på den anden hypotese fordi jeg forestiller mig at hvis du var en kvinde som har haft mange kortvarige forhold og således ikke var den type der knytter sig, så havde du droppet din kæreste ret hurtigt efter at du havde opdaget at han havde problemer med hash og alkohol.
Hvis vi forfølger den hypotese, så kan jeg forestille mig at det og eller de brud du har oplevet har gjort at du måske tænker at du nu skal virkelig arbejde for at få forholdet til at fungere. Det kan i øvrigt blive forstærket af at du er 35 år og som du skriver det, er begyndt at tænkte alvorligt på at få børn.
Som sagt, går jeg ud fra at du ikke er en kvinde som giver op (eller vil du have gjort det – med god ret- ift din nuværende kæreste), dvs at det/de brud du har oplevet er sket imod din vilje, enten er din kæreste gået fra dig, ellers har han gjort noget (typisk, været utro) som har gjort at du har set dig tvundet til at gå fra ham.
I bund og grund er resultatet nogenlunde det samme: du er begyndt at tænke at parforhold ikke er en dans på roser…og måske er du begyndt at tvivl på dine evner til at finde og beholde en god kæreste.
I den sammenhæng kan man så se dit forhold til din nuværende kæreste som en måde at ”sikre dig”. Hvis du har en kæreste med problemer, (og her mener jeg i øvrigt ikke kun at han drikker og ryger hash, men også at han er arbejdsløs, og måske andre ting) så kan du mere eller mindre bevidst tænke at ”han har brug for dig”, og derfor at der er færre chancer for at han vil gå fra dig.
Noget, som man i øvrigt kan ane når du skriver at I har haft ”større skænderier”… uden at det har ført til et brud eller en pause i jeres parforhold.
Så, min første gisning ift hvad du kan have det svært med er at du har svært med at finde ud af hvordan man kan få et parforhold til at fungere på en god måde.
Nu ift at du valgte ikke at fortælle din ”familie, venner eller bekendte” fordi du er flov.
Jeg tænker at hvis din familie og dine venner var nære, så vil de kunne mærke at du var anderledes end du plejer og skjuler noget overfor dem….måske har de i øvrigt gjort det og hvor du har bare løjet og besvaret at du f.eks var stresset på arbejde eller lign.
Men når det kommer il stykket, så kan jeg ikke forestille mig at man kan være nær på sin familie eller venner og holde hemmelighed for sig i 2 år…og ikke mindst fordi, som jeg skrev det før, at din kæreste ryger hash, er i sig selv ikke noget så forfærdeligt at det skal i den grad holdes hemmeligt.
Dermed tænker jeg at du har et godt (jeg tænker ”godt”, fordi hvis dit forhold var dårligt, så vil du være ligeglad med at skjule noget som helst over for dem), men delvis overfladisk forhold til din familie og venner.
At dit forhold til dine venner bygges på et begrænset nærvær kan man også læse når du skriver at hashen fungerer som en slags ven for din kæreste. Jeg ved godt at det er en almindelig metafor (jeg har hørt mange behandlere sagde at stofferne var stofmisbrugere ”bedst ven”), men for mig at se gælder det kun for dem som ikke har gode venner. Har man nære venner, ved man godt at stofferne/alkohol og vennerne er vidt forskellige ting. Dermed tænker jeg at hvis du kan tænke at hashen kan fungere som en slags ven, så må det være fordi dit forhold til dine venner ikke er meget nær.
Nu ved jeg godt at gode venner og gode kærester ikke er noget som hænger på træerne, men hvis det er rigtigt at du ikke har en eller et par nære venner som du har lyst til at fortælle stort set alt til, så må det være enten fordi du ikke stoler på venskab eller fordi der er ting som er meget vigtig for dig at holde skjulte (og det må være noget mere end bare at det muligvis lygter af hash hjemme hos dig)….Men selvfølgeligt, kan man ikke have et nært venskab hvis man holder hele tiden nogle ting hemmelige.
SÅ, hvad kan du have det svært med?
At du skriver en anden mail hvor du reflektere over mit svar, det du har gjort og det du kan gøre for at hjælpe din kæreste viser at du er en klog kvinde som ønsker at finde løsninger på sine problemer…og, delvis i modsætning til det jeg lige har skrevet, er villig til at indgå i en åben relation (med mig), selvom internet giver lige præcist de betingelser hvor man kan være åben og skjult samtidigt.
Så…problemet er IKKE at du ikke er klog nok eller motiveret nok.
Herfra må jeg sige at jeg ikke kan skrive ret mere uden at det bliver alt for meget ”fri fantasi”.
Så, for mig at se ligger det du kan have det svært med et sted mellem problemer med at få et parforhold til at fungere og problemer med at være åben/have nære relationer.
(Desværre kan jeg ikke være meget mere præcis uden at det bliver til ren vrøvl…og selvfølgeligt er det ærgerligt, fordi det jeg skriver kan meget ligne nogle kliché).
Giver det mening?
Som sagt, stiller du mange spørgsmål i din mail ift din kæreste og hvordan du kan evt. hjælpe ham. Det må vi tage en anden gang hvis du har lyst til det.
God weekend
Eric