LSD Traumatisk oplevelse, samt derealisering.
Spørgsmål fraDreng / mand25 år
Kære Brevkasse.
Jeg tog for 5 måneder siden første gang LSD på en dosis af 180ug, hvor jeg endte med et bad trip og på hospitalet, fordi stoffet påvirkede mig så meget. Jeg kom hjem samme dag og fik en sovepille, dagenefter havde jeg det fint, og min traumatiske oplevelse påvirkede mig slet ikke mere.
Efter en månedstid begyndte jeg at "Microdose" LSD, hvilket betyder man indtager en tiende del af stoffet for at bevare de positive effekter af LSD (øget energi, øget fokus, øget kreativitet osv.), og samtidlig fik jegi ndtrykket af at man hoppede over bivirkningerne på den måde. Dette gjorde jeg i 1 måneds tid, med 4 dags intervaller så jeg ikke opbyggede tolerance, dvs. jeg nåede at microdose 4-5 gange. Da jeg havde gjort det et par gange kunne jeg mærke denne mærkelige bivirkning, som om jeg levede i en osteklokke og at jeg blev stille og roligt dissocieret fra virkeligheden. Jeg tog det en gang mere, som endte i et panikanfald og angst. Efter det stoppede jeg fuldstændig med LSD og alt alkohol.
Efter jeg fik konstateret angst, fik jeg de vildeste eksistentielle tanker, findes jeg? findes den verden vi lever i osv.? Jeg begyndte at tænke i helt anderledes baner, og jeg troede var ved at blive sindsyg. Jeg følte mig så alene og levede så dissocieret fra alt, som om jeg var i min egen bobbel og alt virkede så diffust for mig, og jeg fik af og til panikanfald.
Nu har jeg så lært at håndtere panikanfaldene (efter 3 måneder) og bearbejde angsten, men hvad jeg ikke kan komme over er den her derealisering (osteklokke) tilstand, hvor jeg føler stadig at jeg er dissocieret fra virkeligheden. Jeg har kastet penge på alle mulige form for terapi, psykologer, privatlæger osv. Uvirkelighedsfølelsen kommer og går af og til, men den er der nærmest altid, men i variende grad.
Jeg læste jeg på nettet her den anden dag, at LSD'en for evigt har sat sit spor i min hjerne, og jeg vil altid tænke i de her komplicerede baner som jeg gør, og min virkelighedsopfattelse aldrig bliver den samme. At læse det gjorde tingene så meget værre og jeg føler jeg nu lever i en dobbelt osteklokke og demotiveret. Som om alt glæde jeg havde før slet ikke eksisterer, og jeg kan ikke se pointen i livet?
Mit spørgsmål er så, har LSD'en virkelig ændret min opfattelse af livet for evigt? Og er der en behandling i kan anbefale (jeg er dog meget i mod medicin), men hvis det er nødvendigt så er det vel sidste udvej, er træt af at kaste med penge frem og tilbage.
Det skal lige siges at jeg aldrig har taget stoffer før, og læser medicin til daglig (hvis det har noget at sige).
V.h. annonym.
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej med dig
Tak for dit spørgsmål, som er faktisk rigtig svært at besvare.
Der er igen tvivl at LSD, samt de øvrige stoffer, kan ændre i mere eller mindre lang tid ens virklighedsopfattelse, humør og energiniveau…det er faktisk derfor at folk tager stoffer. På samme måde er der heller ingen tvivl i at man, en gang imellem, kan få dårlige oplevelser med stoffer som varer ved.
Tingene bliver betydeligt mere uklare når man skal udtale sig om hvor længe disse dårlige oplevelser kan vare ved. Der er mange historier om at LSD kan sende folk i "evighedstrip" eller gør dem sindsyge, og spørgsmål er så om det er myter, misforståelse af hændelser (f.eks. at man ikke er opmærksom på at folk som får en "evighedstrip" var i forvejen psykisk ustabile) eller den bare sandhed.
Personligt har jeg aldrig mødt folk som har fået varige psykiske skader af en (eller få) indtagelse af stoffer, men samtidigt skal jeg tilføje at 2-3 personer har skrevet til mig på Netstof og klagede over meget langvarige og alvorlige depressioner m.m. som de havde fået efter en enkelt indtagelse af amfetamin.
Jeg har kigget på nettet og jeg kunne ikke finde pålidelige eller overbevisende informationer om varige derealiseringsoplevelser pga. LSD, og den eneste ret pålidelig historie jeg har hørt om det, er den om den bluesguitarist Peter Green som fik en alvorlig psykose efter et helt præcist og bestemt trip med LSD (i modsætning til f.eks. Pink Floyds grundlægger Syd Barrett, som blev psykotisk, sandsynligvis i sammenhæng med det LSD han indtog, men uden at man kan henvise til et præcist og bestemt trip).
I den sammenhæng skal jeg fortælle dig at jeg har arbejdet med stofmisbrugere i 23 år, så min erfaringsbaggrund er ret stor, selv om, på den anden side, er det næppe de meget psykotiske personer som opsøger behandling hos en psykolog på et misbrugsbehandlingscenter, og dermed er min erfaringsgrundlag også begrænset ift. bredden af de mennesker jeg har mødt.
Så, alt i alt er min konklusion at NEJ, dine dårlige oplevelser kommer ikke til at vare evigt, men det er dog afgørende at du ikke tager stoffer længere (heller ikke mikrodoser), da det virker til at din hjerne/psyke får det dårligt af det.
Ift. behandling, har jeg ikke hørt om en eller anden form for medicinsk eller psykologisk behandling som skulle være rettet mod den slags problemer…men selvfølgeligt, er jeg tilbøjelig til at mene at samtaler med en psykolog kunen hjælpe dig med at sætte dine dårlige oplevelser i en passende ramme og perspektiv.
Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt.
Du er velkommen til at skrive igen hvis du ønsker det.
Held og lykke med din uddannelse
Eric