Spørgsmål i Brevkassen d. 13.5.2019

Angst efter hashmisbrug

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisCBDEdiblesHashHHCKrop og sundhedPotSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Hej jeg har røget for meget hash i 1,5-2 års tid, dagligt forbrug i et lille år og valgte til sidst at stoppe. Jeg har været spiseforstyrret de sidste 2-3 år men det er gået lidt op og ned, jeg har modtaget hjælp, men jeg har stadig perioder hvor jeg spiser meget lidt. Jeg må indrømme at det har taget meget overhånd efter jeg kvittede hashen, og jeg har lagt mærke til at mad kan give mig meget angst. Da jeg jo holder min anoreksi meget hemmelig for min misbrugsvejleder, siger de at hashen er skyld i angst, og det er jeg overbevist om at størstedelen også gør, da jeg ikke har oplevet så meget angst i mine andre perioder med for lidt mad. Men jeg tænker stadig at min spiseforstyrrelse kan have en del med angsten at gøre? Jeg har stadig lyst til at ryge, men de sidste gange jeg har prøvet, er det endt ud i anderledes episoder end hvad jeg var vand til. Første gang var meget slem, jeg fik meget voldsom angst og jeg havde ikke set den komme så var også meget i chok. Efterfølgende var min angst meget værre. Jeg har røget to gange efterfølgende, hvor jeg ogås har haft drukket og efter ca 5 sug føler jeg mig meget påvirket både på en god pg dårlig måde, det skal siges at jeg synes kun angsten er blevet bedre efter jeg har haft de to oplevelser, jeg tror selv at det fordi jeg bliver bedre til at modsige angsten, hvis det giver mening. Når jeg har røget føler jeg en angst, som jeg aldrig har gjort da jeg røg på daglig basis! og føler mig meget væk i forhold til det er hash og så lidt jeg indtager. Jeg synes selv det virker som om der er noget som er helt galt, da jeg har været vand til at ryge til jeg ikke gad mere. Håber i kan besvare mit spørgsmål. Det skal siges at jeg godt ved det ville være bedst bare at lade helt vær, men jeg savner nogen ting ved hashen rigtig meget og tror på at jeg ville kunne holde det til en gang i mellem som jeg aldrig har set et problem i.

Svar fra psykolog Eric Allouche

 

Hej med dig

 

Tak for din mail. Det du beskriver er rigtig interessant, men selv om jeg har læst din mail flere gang, kan jeg ikke helt se hvilket spørgsmål du stiller når du skriver ”Håber I kan besvare mit spørgsmål”. Spørger du f.eks. om det normalt at få angst når man ryger hash?

 

Jeg er ikke en specialist i spiseforstyrrelse, men jeg kan ikke forestille mig andet end at det må være masser af angst som er forbundet med at spise/ikke spise, tage på, tabe sig så meget at man kunne dø af det, m.m. Det undrer mig at din misbrugsvejleder ikke kan se at du har en spiseforstyrrelse. Og jeg har svært at forstå hvorfor du holder din anoreksi hemmelig for ham/hende. Hvorfor gør du det? Spiseforstyrrelse er en sygdom ikke en forbrydelse. Og som du skriver det, at du holder det hemmeligt gør at din misbrugsvejleder fejlfortolker dine symptomer.

 

Mht hash, så kan effekterne variere meget både fra person til person og fra periode til periode. Overordnet, plejer man at sige at hashen øger appetitten, og dermed er det ikke så overraskende at du spiser mindre efter at du holdte op med at ryge hash (eller omvendt, at du spiser mere når du ryger).

 

Mht angst, så kan hash både være angstdæmpende og angstskabende. Det kommer an på både ting som afhænger af dig som f.eks. hvilken type person du er, hvordan du har det på det tidspunkt hvor du ryger, hvor længe du har røget, m.m. og ting som afhænger af den hash du indtager samt hvordan du indtager det. Den hash man køber kan variere enormt meget ift. hvor meget THC og andre virksomme molekyler der er i den, uden at du nødvendigvis ved helt hvad du køber, hvilket kan resultere i meget forskellige oplevelser (på samme måde som man ikke får den samme oplevelse af at drikke et glas øl og et glas vodka). Oplevelsen bliver også anderledes hvis man f.eks. samtidigt drikker alkohol eller hvis man ryger bong eller spiser en hashkage… Så, når du ryger skal du ikke tænke ”det er bare et joint” eller ”det er bare 5 sug”, men følge dine oplevelser. Får du det godt, så må det betyde at det er ok. Får du til gengæld angst eller får du det mærkeligt, så betyder det at du burde stoppe der.

 

Til sidst, vil jeg gerne sige at det er rigtig godt at du er helt op med at ryge hash dagligt.

 

Jeg håber at jeg nogenlunde har besvaret de spørgsmål du havde, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

 

Bh

 

Eric

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Se flere spørgsmål >