Spørgsmål i Brevkassen d. 11.1.2017

Angst for politi #hash

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisHashKonkrete bekymringerPotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand19 år

Hej

Jeg har røget hash det sidste års tid mere eller mindre hver dag, nogle perioder har det været nede på 1-2 gange om ugen. Jeg var så blevet stoppet af politiet for lidt over en måned siden – hvor jeg blev taget med en lille klump. Jeg skulle ikke tage narkotest eller med på stationen for at få taget en blodprøve.. 

Jeg følte mig alligevel så dum, skal bruge mit kørekort pga. arbejde, så det var en stor øjenåbner for mig. Jeg har siden ikke rørt det og har heller ikke tænkt mig at ryge det igen. 

Mit problem er, at jeg virkelig har angst for at sætte mig ud i min bil igen, selv her en måned efter.. F.eks, jeg kan sidde i sofaen om aftenen og tænke på arbejde, hvor så mine tanker kommer hen på at jeg skal jo komme hen til mit arbejde dagen efter, (så er det jeg får det skidt og begynder at ryste og svede) det sætter en masse tanker igang i hovedet på mig, hvor jeg tænker tilbage til da jeg blev stoppet og det gør så at jeg slet ikke har lyst til at skulle bruge bilen og er bange for at blive stoppet igen og så blive testet positiv. Har holdt min kørsel til minimal, men skal jo ud og handle og andre steder hen i ny og næ. Men HVER evig eneste gang jeg sætter mig bag rattet, får jeg det dårligt, sveder og ryster…

Har læst på diverse forums, og faldt over en som sagde han/hun var blevet testet positiv efter at have været røgfri i mere end halvandet år, konklusionen i det endte vidst ud i at det var noget passiv rygning af hash. Der er dog langt flere der siger, at de selv efter nogle måneder røgfri er blevet testet positiv af narkometeret. 

Kan ikke forstå at der er så lille marginal / cutoff i loven om hash i blodet. Uanset hvor hammer-skæv du er, så efter en uge eller to er alt den sløvende effekt i hashen væk. Dvs den forøgede risiko for at du fejlbedømmer dig selv eller andre i trafikken, og skaber uheld osv. er helt og aldeles væk. Folk har mistet deres arbejde fordi de er blevet taget af det skide narkometer en uge eller mere efter de første gang røg hash til nytårsaftenen eller en fest. argg.. Studier viser at den hash der kan måles i blodet 3 måneder efter man har røget, er ikke den sløvende thc. 

Mit problem lige nu, er at jeg frygter at sidde bag rattet i min bil.. 

Vh 

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

 

Din mail kræver et svar på to forskellige niveauer.

 

På det første niveau, er det rigtigt at så længe at der ikke er/var en mindst grænse på hvor lidt hash man skulle have i kroppen for at kunne køre, var situationen helt uhåndterlig for folk som ryger så lidt som en gang om året, eller omgår folk der ryger. Hashen kan spores i meget lang tid i blodet, og i takt med at måleinstrumenterne bliver mere og mere præcise kan man -helt overordnet- måle de meste underlige ting i kroppen i utrolig lang tid. Dvs. at rent teoretisk, kunne man blive anklaget for at køre under påvirkning af hash selv om man havde røget et joint for flere måneder siden.

 

Som du skriver det, har folk fået urimelige bøder (dvs. "urimelige" ift. hvor farlige de faktisk var i trafikken ifm. den hash de havde i kroppen) samt mistet deres arbejde pga. det. Politikerne er blevet opmærksom på det problem samt at færdselsloven ikke skulle bruges til at straffe hashryger, men kun til at forhindre at de udgjort en fare for trafikken. ( se f.eks. http://www.dr.dk/nyheder/indland/mildere-straf-hashkoersel-paa-vej ).

 

Som du sikkert har læst det i medierne, er politikerne i gang med at lave den lov om, så straffen bliver proportionel til den risiko man faktisk udgør.

 

 
På det andet niveau, virker det til at den oplevelse du har haft med at blive stoppet af politiet har, på en eller andet måde, været traumatisk. Din angst er i den sammenhæng en  helt almindelig reaktion. Vores hjerne er bygget på den måde at den er rigtig god til at huske alle de negative eller farlige ting vi oplever, så vi ikke udsætter os selv for dem igen .Det er rigtig godt og beskytter os imod at gøre farlige ting mange gange, men der er et problem: det er at vores hjerne ikke gør det på en specifik og nuanceret måde, men tager alt det den kan fra situationen og stempler dem som "farlige" og marker dem med en eller anden for frygt eller angst. Mange mennesker bliver således bange for helt ufarlige ting, fordi disse ting er blevet knyttet til en ubehagelig oplevelse. For dit vedkommende, er det bilkørsel som er blevet ramt af den mekanisme. 

 

Det bedste løsning her, er at få din hjerne til at aflære det ved at faktisk gøre det modsatte at det du gør lige nu. Dvs. at du skal tage din bil og køre meget og ofte. De første tur vil helt klart være angstvækkende, men ret hurtigt vil din hjerne bemærke at det ikke så farligt, og så vil angsten forsvinde. Holder du til gengæld stort set op med at køre, vil du bekræfte din hjerne at bilkørsel er meget farligt, og du vil komme til at døje med den angst i meget lang tid…måske resten af dit liv.

 

Angst er ikke en forkert følelse, men den må gerne afgrænses til et fornuftigt niveau, og den virker som regel på den måde, at hvis man giver efter den, så vokser den, og til gengæld hvis man bekæmper den, bliver den mindre og mindre.  

 

Det er i øvrigt godt at din dårlige oplevelse med politiet fik dig til at holde op med din hashrygning…og det var heldigt at du slap uden at skulle tage en narkotest eller lignende.

 

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt videre.

 

Held og lykke i din kamp mod angsten

 

Eric

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Se flere spørgsmål >