Spørgsmål i Brevkassen d. 27.7.2020

Min lillebror ryger hash

KategoriBedøvende stofferCannabisEdiblesHashHHCKærlighedKonkrete bekymringerNysgerrighedPårørendePot
rusmiddelekspert-lokke
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde25 år

Hej. 

Min lillebror har siden sommeren 2019, ændret sin adfærd. Han er meget ordblind og har altid haft svært ved skolen af den grund. Mine forældre sendte ham på efterskole i 8 og 9 klasse, men i 9 klasse ville han ikke gå der mere, da han ville hjem til sine venner. Han har i løbet af 1.5 år skiftet vennegruppe, og jeg ved de fleste af dem ryger hash, og har vidst det længe. Jeg har længe haft på fornemmelsen at min lillebror røg hash, men jeg har aldrig taget ham på fersk gerning. For 3 uger siden, kom han til mig, og fortalte han havde røget hash i 1 år, men havde ikke turde fortælle mig det, fordi han var bange for jeg ville fortælle vores forældre det. Han fortalte mig, at han ikke gjorde det længere, og at det var noget lort. Men jeg ved at han stadig gør det i tide og utide. 

Jeg er bare så bekymret og er ked af det hver dag.. 

Jeg har luftet det lidt for vores forældre, men de farer op, og skælder ham ud, begynder at svine hans venner til, siger han aldrig bliver til noget osv. Jeg føler bare ikke det er vejen frem.. hvordan skal jeg tackle det her?  Og hvordan kan jeg få mine forældre til at kunne hjælpe ham på bedste muligvis? Jeg synes det er så synd for ham, hvis han bare giver op på skolen og sig selv.. 

Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium

rusmiddelekspert-lokke

 

Hej

 

Hvor er det et fint spørgsmål og et svært dilemma du står midt i.

 

Du har en forståelse for din bror som lyder til, at være ret god og fyldt med omsorg.
Han har måske været bange for, at skuffe dig men har alligevel også vist dig en stor tillid ved, at fortælle dig om sit misbrug.
Den tillid er prisværdig og han møder måske det hos dig som han ikke får ved jeres forældre nemlig én der vil lytte til ham både, hvad der har været godt, men også hvad der har været noget lort.
Jeres forældre går desværre i forsvarsposition med det samme og kommer til, at skubbe både ham, men også dig væk, så I hver især kommer til, at stå alene med hvordan I har det.

 

Brugen af hash er ofte for, at dække over noget andet i livet der ikke helt fungere eller følelsen af ikke rigtigt, at passe ind nogen steder.

 

Så måske er det der er vigtigst at tale med jeres forældre om. Hvordan han har det og hvordan I som familie kan støtte ham i, at komme i skole og at man måske kan lave noget sammen som familie om eftermiddagen eller i weekenden, så I har tid til at være sammen og får fælles positive oplevelser, der kan skabe grobund for nye succes i livet både for ham men også for jer alle sammen.

 

Der er på forskellige skoler/uddannelser mentor der kan støtte unge i, at komme i gang eller holde fast i deres skole. I andre kommuner er det et ”ungecenter” der varetager denne opgave.

Det der måske er det vigtigt for ham er, at han har nogen at tale med om de tanker og følelser han går rundt med så han ikke ryger dem ”væk”.  

 

Nogle kommuner tilbyder også pårørende samtaler på et rusmiddelcenter. (De behøves ikke at have kendskab til den der har eller har haft et misbrug).

 

Jeg vil ønske dig alt held og lykke i livet og har stor respekt for din støtte til din bror.

 

Løkke

 

rusmiddelekspert-lokke
rusmiddelekspert Løkke Dee Vium

Ansat på Silkeborg Rusmiddelcenter som behandler, underviser og forebyggelseskonsulent.
Løkke har mange års erfaring med unge, der har et forbrug af stoffer/alkohol og har mødt mange forældre, venner eller kærester, der har været bekymrede for en ung. Hun har solid erfaring og indsigt i, hvordan man som pårørende kan håndtere de udfordringer der kan være i at stå på sidelinjen til en, man er bekymret for.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

19 år

Thc og bil

Hej Jeg har læst en masse på nettet i forhold til hvor lang tid politiets udstyr kan måle thc i spyttet. Har fundet flere svar der siger Maks 18 timer, andre 1-2 dage og nogen siger, helt op til 8 ...
Pige / kvinde35 år

Konain udseende

Hej. Jeg har taget kokain i et par år, men det som er på markedet lige nu. Er sådan nået glimtende noget. Hvordan kan det være det ser sådan. ud??? Og hvorfor lammer det nogle gange halsen så meget...
Pige / kvinde20 år

Hash

Kender en som ryger udenfor i sin have, aldrig indenfor. Nogle fælles venner, siger at de kan lugte det og at de bliver passiv skæv af det. Jeg kan ikke lugte noget, men ved godt at lugten kan sidd...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4