Spørgsmål i Brevkassen d. 2.6.2020

Hvordan hjælper jeg min 17årige bror til at stoppe hashrygningen?

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKærlighedKonkrete bekymringerPårørendePotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand17 år

Jeg har en lillebror på 17 år, der er begyndt at ryge hash. Han ved ikke, at jeg ved det.

Vi har samme far, ikke samme mor. Han ser ikke vores far så tit og har aldrig rigtig gjort det. Hans mor og ham har en stadig dårligere relation og han lyver ofte for hende. 
Jeg er noget ældre end ham. Min anden lillebror, hans storebror (igen samme far men en anden mor), er i process med at erkende et hashmisbrug, og vores far har røget sammen med mig da jeg var teenager, hvilket selvfølgelig ikke hjalp på mit eget forbrug, som tangerede et misbrug, af hash. 

Der er fundet hash på min lillebrors værelse, han viser oftere tegn på at være påvirket, han er set på vej til/fra Christiania. Problemet blev lige lidt mere komplekst, da jeg hørte fra vores søster, at den ældre lillebror havde røget sammen med den 17årige lillebror, inden de sammen skulle ned til vores far. Og at min far så også røg hash sammen med drengene.

Min søster har talt med vores to brødre om hændelsen. Den ældste erkendte, at det var skidt og de har en fin tæt og daglig dialog, og forhåbentlig bliver han snart klar til at søge hjælp.
Vores 17årige lillebror sagde til hende, at han var glad for ærligheden, og at han ikke ville ryge så meget. Et par dage senere blev han igen set på Chr.havn, så det stikker altså lidt dybere end det.

Da min far jo selv har røget med ham, synes jeg måske ikke han er oplagt til at tage snakken med min yngste bror?
Og hans mor vil gerne have det fisket nu, men hun bliver konfrontatorisk. Hun er tryg ved at jeg 'har den'.

Jeg forsøger nu, at komme tættere ind på ham, at have mere kontakt med ham i dagligdagen, så det bliver mere naturligt og mere trygt at tage de snakke, der skal tages. Vi skal i den kommende tid lave foskellige aktiviteter sammen og holde ferie sammen.

Med erfaring fra min far, min anden bror og mig selv, vil jeg meget gerne hjælpe ham til, at han ikke spilder dyrebare år af sit liv, og ødelægger sin egen udvikling.
Jeg kender jo hans personlighed og hans opvækst, så jeg kan sagtens se hvad der kan være hans trigger og møsnter for at ryge.
Han har en storebror på sin mors side, som han taler godt med. Denne bror har ret meget succes i livet. Skal jeg involvere ham? Vi har også en søster mere, endnu ældre, skal hun involveres?

Har I nogle gode råd til hvordan jeg går til det, hvordan jeg får skabt et trygt rum, hvor vi kan tale om det og hvordan jeg kan hjælpe ham til at udfase det?

På forhånd mange tak.

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej

Stor anerkendelse af det projekt du har gang i. Det kan godt blive udfordrene for dig. 

helt gennerelt ville jeg sige du ikke kan være behandler for en der er tæt på dig, fordi der er følelser involveret i det, og det vil ofte sætte relationen på prøve, og det kan være svært at fastholde familierelationen. Så hvis du hen af vejen kunne have som mål, at han fik professionel hjælp og samtidig havde dig som et stoffrit tilbud, så ville det være perfekt. 

Så synes jeg det ser ud som om du gør noget rigtig godt, nemlig at du har valgt at bruge tid sammen med ham. Nærvær og samvær er langt bedre end kontrol og formaninger. Det svære er nemlig ikke at blive moralsk (i behandlingen).

Når du taler med ham er det, en god indfaldsvinkel, at tale med ham om, hvad han gerne vil i livet. Det at stoppe med at ryge, er i princippet ikke svært alt efter forbrugets størrelse, så tager det fra 14 dage til en måned, men så kommer problemet, hvad skal jeg bruge min tid og mit liv på. 

Så snak med ham om livet:

  • hvor vil han gerne hen i livet?
  • hvor vil han bo?
  • hvad er hans drømme?
  • hvad skal han lave – der giver livet indhold?
  • hvordan skal hans kæreste være?
  • Hjælp ham med at forstærke hans billeder så de bliver tydelige!
  • andre drømme og håb.

Få ham til at tegne billeder af hvordan det er at være ham når han er voksen. Fordi så får han et mål med livet, der måske bliver tydeligere for ham. Hvis han har et mål i livet, så har han også en grund til reducere sit forbrug.

Hvis I kommer til at tale om hans forbrug, så lad være med at bruge ordene misbrug og stoppe. Brug ordene forbrug, krontol og pause. Hvis han har lyst til noget, så er det måske at holde en pause, en pause er jo bare en pause, at stoppe er som at bestige et bjerg eller løbe et marton. Det kan være svært at overskue, men holder du en pause, så er pausen jo så lang som den er, og du kan lave en ny pause. Du kan faktisk starte på en ny pause hver dag. 

En sidste ting jeg synes det er vigtigt du har med dig, det er hvis du/I taler om han forbrug, så lad være med at sig "du" brug "jeg" i stedet for. Hvis du siger "du" kommer du nemt til at virke som en der anklager, bliver vi anklaget så forsvarer vi os, og så lytter vi ikke og vi laver ingen ændringer, men holder fast i at det jeg gør er fornuftigt. 

Hvis du siger "jeg", så taler du om hvad du tænker og føler og det kan han ikke sige ikke er rigtigt, for det er jo noget du føler og tænker 😉

Det var mange ting, men jeg håber det gav dig noget at tænke over og måske er der noget du kan bruge. Du er i hvert fald velkommen til at skrive igen. 

Jeg synes det lyder som om du gør dig nogle gode tanker om hvordan du kan støtte op om din lillebror. Så held og lykke. 

mvh

Flemming 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >