Spørgsmål i Brevkassen d. 31.3.2021

Hjælp til voksen søn

KategoriAlkoholBedøvende stofferCannabisEdiblesForældreHashKærlighedKokainKonkrete bekymringerKrop og sundhed
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde45 år

Hej… Jeg har en voksen søn på 21 år. Han ryger hash flere gange om ugen. Jeg ved han også har prøvet/bruger andre rusmidler såsom coke, mdma og lsd. Og så skyller han det ned med alkohol. Han er vokset op hos mig, hans far er alkoholiker. Han har altid været en lidt stille og genert dreng og har haft få men gode venner i folkeskolen.
Det hele startede da han gik i gymnasiet. Han fik en masse nye venner som jeg aldrig har mødt, de kom/kommer aldrig herhjem. Første gang jeg opdager han har røget hash, har han været i sommerhus med nogle af de her venner. Jeg snakker med ham om det og han lover at stoppe. Jeg havde under hele hans gymnasietid en følelse af at noget er galt. Han pjækkede utroligt meget og til en af hans sidste eksamer sover han over sig, så han måtte op til en sygeeksamen efter han er blevet student. Da han skal aflevere sine bøger på skolen, rydder jeg op i hans skoletaske, som indeholdt meget andet end bøger. Der var diverse redskaber til hash, sølvpapir og små poser. Jeg tror aldrig jeg har været så chokeret før. Jeg snakker med ham igen og han lover igen at stoppe. Han starter i værnepligt men kommer hjem hver weekend for at være sammen med vennerne. Efterfølgede starter han på euc som elektriker men gør aldrig grundforløbet færdig, da han ikke syntes det var noget for ham alligevel. Han er herefter arbejdsløs i flere måneder men får så job i Netto, der bliver han fyret fra efter en måned.  Så er han igen arbejdsløs men for ca en lille måned siden er han startet på en fabrik. Han vil gerne på højskole og har meldt sig til. Planen er at han skal spare de sidste penge sammen til opholdet. Jeg har i dag opdaget han har pjækket fra job for at tage ud og købe hash. 

Jeg er virkelig bekymret for ham. Jeg har haft flere snakke med ham og de sidste par gange har han stålfast sagt at han ikke vil holde op med at ryge hash. Jeg har haft taget kontakt til kommunens rusmiddelteam, og min søn har været til en enkelt samtale hos dem men det har ikke hjulpet noget. 
Jeg ved at der nok ikke er meget jeg kan stille op men der må da være et eller andet jeg kan sige eller gøre for at hjælpe ham?? Jeg er så træt og græder dagligt og det hele er på en eller anden måde så uvirkelig….
mvh 

Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium

Kære Bekymrede mor

Det lyder til, at det har været en lang og svær proces både for din søn, men også for dig som mor, I forhold til hashrygningen, der nu har stået på gennem flere år.

Din søn siger nu stålfast, at han ikke vil stoppe med at ryge hash, men betyder det, at han er kommet dertil, hvor han ikke kan se vejen ud af det, eller en ide om at hashen gør ham til en bedre version af sig selv?  

Nogle steder på rusmiddelcenter kan man som pårørende få samtaler. De behøves ikke, at kende din søn for det, da det er en samtale som handler om, hvordan det er at være dig og hvordan du bedst passer på dig selv. Sådan at du både kan kramme ham, men også sætte grænser for, hvad du vil være med til uden, at I ”skubber” hinanden væk.

De bedste hilsner.

Løkke

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Se flere spørgsmål >