Hashrygning og børn
Spørgsmål fraPige / kvinde32 år
Kære brevkasse! Jeg har brug for rådgivning ang. min kærestes cannabis-forbrug. Han har røget weed, som han kalder det selv, i mange år, men har lige holdt en pause på knap 1 år, da han følte problemer med det sociale og indelukkethed. Nu er han så begyndt igen efter den kolde tyrker, som han har klaret fantastisk flot. Han havde aftalt med sig selv at stoppe indtil denne sommerferie. Og han har ikke rørt en eneste joint! Jeg har et generelt afslappet forhold til cannabis, men jeg kan stadig blive bekymret, da han ryger dagligt og ofte flere gange. Han er veluddannet, meget pligtopfyldende ifht. hans arbejde, og så har han to børn, som han også tager fint være på. Han er generelt velfungerende men har helt sikkert mindre traumer i baggagen ifht. som han ignorerer. Grunden til jeg er bekymret nu er, at jeg er kommet hjem og kan mærke, at han har røget og er småskæv. Han ryger nogle små, milde joints men bliver stadig relativt synligt påvirket. Han har været alene med sine børn i ca. 5-6 timer og har åbenbart – for første gang umiddelbart – røget mens de var vågne. Det bekymrer mig. Og måske (formentlig) er forklaringen, at vi har haft/er ved at kæmpe os ud af en stor krise og han er stoppet med at ryge cigaretter (ca. 14 dage siden). Pointen er, at han har brudt et af sine egne principper. Jeg kan ikke selv vurdere, om jeg skal være meget bekymret eller se det an. Har virkelig brug for rådgivning her! Mange hilsner, en bekymret kæreste
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Hej Bekymret Kæreste.
Tak for dit brev.
Din kæreste har åbenbart klaret at holde pause frem til sommerferien, som han havde lovet sig selv. Det er godt klaret. Det er et "trick" vi ofte bruger. Det er nemlig nemmere at holde en pause i en periode. Han skal jo så bare huske hvad der skal komme efter pausen. Jeg ved ikke om han havde taget stilling til hvad der skulle ske efter pausen, om han måtte ryge igen, eller han skulle holde en ny pause?? Tricket ved at holde pause er at så gør det ikke så meget han falder i igen, for han kan jo bare starte på en ny pause. Hvorimod hvis han havde sagt han var stoppet for altid, så ville det jo være et nederlag at komme til at ryge, og så kunne han lige så godt begynde igen. Men det med pauserne er et godt middel til at "stoppe". Det er bare vigtigt at huske at starte en ny pause igen, og igen, og igen…
Men du spørger om du skal være bekymret. Det ved jeg jo ikke, men jeg tænker, at når du spørger om du skal være bekymret, så er det fordi du er bekymret, og så tænker jeg, du skal være bekymret, og handle på din bekymring.
Det ville være bekymrende for mig, hvis min kæreste røg når børnene var der (vågne eller ej)! Jeg reflekterer også over om du kan lugte det fordi han ikke har røget i 14 dage?? Og har du dermed bare ikke lugtet det før?? Alt det her handler om hvad du synes er ok. Du har ansvaret for dig og ikke mindst dine/jeres/hans børn. Hvad nu hvis han havde drukket og var beruset, ville det være ok??
Så jeg synes, du skal finde ud af hvordan du gerne vil leve et liv med dine børn og din kæreste, og hvilke grænser du synes er rimelige, når I skal opdrage børn sammen. Det kan være svært at finde ud af alene, men prøv at finde nogen du taler godt med og hør hvad de tænker, og få lov til at høre hvad du selv tænker, ved at sige det højt. Du kan også bede om en samtale i et rusmiddelcenter, her kan du få en anonym samtale (det kan du i hvert fald der hvor jeg arbejder), men ellers er der flere anonyme rådgivningstilbud. Når du så har fundet ud af hvordan du gerne vil have det i forhold til din kæreste/rygning/børn/samliv, så skal du tage en snak med ham, sige det er sådan det er, så nu er det hans valg om han vil vælge dig/forholdet/børnene eller han vil fortsætter med at ryge.
Jeg tænker endvidere at et krav kunne være, at han modtog behandling, det er nemlig vigtigt, at du ikke bliver hans behandler, det kan du nemlig ikke. Personer der har nære/tætte relationer, kan ikke være behandlere for hinanden. Du kan derimod være et stoffrit tilbud, og en hjælp og støtte i processen, men du er ikke hans behandler.
Håber svaret har givet dig noget at tænke over. Det er jo ikke bare dig, det er også børnene du skal tage vare på/tænke på.
Ellers skriver du bare igen.
Mvh
Flemming