Han tager stoffer og lyver om det…
Spørgsmål fraPige / kvinde33 år
Hej,
Jeg opdagede for 2 måneder siden at min mand tager stoffer.
Han er tidligere hash-misbruger, men stoppede for 1,5 år siden – og der har ikke været problemer i det.
En søndag sen eftermiddag, sidder min mand på altanen (vi er rygere, og ryger kun på altanen), da jeg kommer hen til døren, sidder han med snotten nede i et CD cover og suger en snitte.
Vores datter på 2 år leger i stuen samtidig!
Jeg hør ham meget klart, at jeg ikke forstår hvad der sker i hovedet på ham, når han en søndag, helt ædru vælger at sidde helt alene og tage kokain. At jeg ikke vil have at det foregår!
Dagene og ugerne går, og en dag er han helt hvid i næsen, jeg konfronterer ham og spørger hvorfor han bliver ved med at lyve for mig. Han påstår at det må være gipsstøv, da han på arbejdet går og laver gipsvægge.
Et par uger senere finder jeg en pose kokain i "hans" skuffe på altanen. Jeg fjerner den, uden at sige noget. Han konfronterer mig ikke.
Halvanden uge efter, ved jeg han har været forbi der hvor han køber det – længe leve "find min iPhone", jeg ringer og spørger hvor han er – hans svar er, at han lige er kørt fra sin mester og er på vej hjem.
Vi skal ud og handle, og da jeg er mistænksom, kører jeg bilen.
Da vi er ude og handle, har han "kæbegalop" så meget, at jeg ikke er i tvivl om at han har taget kokain igen.
Jeg konfronterer ham med kæbegaloppen, og igen nægter han.
Idag ved jeg, at han igen har været forbi, hvor han køber det – men jeg vil ikke afsløre at jeg holder øje med ham – og havde derfor håbet at finde en pose, desværre uden held.
Situationen er den, at vi har en datter på 2 år, og vi venter en lillebror til august.
Jeg er i vildrede – skal jeg smide ham på porten, skal jeg lade ham blive ved med at lyve – i hvert fald et par år, for det er sindssyg hårdt at skulle stå alene med 2 små børn.
Eller skal jeg konfrontere ham, og stille ham et ultimatum om behandling?
Med venlig hilsen
En meget frustreret mor
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Kære frustrerede mor.
Skal jeg acceptere det eller skal jeg konfrontere ham, og stille hamet ultimatum om behandling.
Desværre er der kun en person der kan svare på det spørgsmål, og det er dig. Jeg tænker at det er rigtig svært. Derfor tænker jeg du skal finde en du taler rigtig godt med, hvis du ikke har en tæt på som du kan tale om den slags med, synes jeg du skal finde et rusmiddelbehandlingstilbud i nærheden af dig, som også har pårørende rådgivning, så du kan blive klarere på hvad du skal gøre. Lige nu er du i en uholdbar situation.
Du bruger nemlig en masse psykisk energi på din kærestes Kokain forbrug, ved at følge ham og hele tiden tænke på hvor han er. Det må jo også gøre en masse for jeres forhold?
Hvordan har du det med at en der er påvirket af kokain, henter og passer jeres børn?
Hvordan vil du have det med at være alene med 2 børn?
Når du skal træffe en beslutning, så er det vigtigt at du siger det du mener, og du mener det du siger, det lyder banalt. I den virkelige verden kan det dog godt være svært at være konsekvent. Er du ikke konsekvent, så vil du sende blandede signaler, og han vil jo lytte til dem der passer ham bedst. Så hvis du for eksempel sagde "……. hvis du ikke stopper så rejser jeg…" hvis du så ikke kan udføre konsekvensen "jeg rejser" skal du ikke sige det.
Find nogen du kan tale med så du bliver klar over hvad det er du vil. Det hjælper at tale om det, og høre sig selv sige ordene.
I øvrigt så er der anonyme behandlingstilbud til borgere der "kun" ryger hash og tager kokain og ikke har andre problemer. De er i alle kommuner.
Du er velkommen til at skrive igen.
mvh
Flemming