Spørgsmål i Brevkassen d. 24.4.2020

Gør han nok for at stoppe?

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKæresterKærlighedKonkrete bekymringerPårørendePotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde20 år

Hejsa! 

min kæreste og jeg har været sammen i snart et år. Han har haft et hash misbrug siden han var omkring de 19 år (han er 25 i dag) 

Før han mødte mig, ku det være flere gange og dagen han tændte en joint, samt altid lige inden han skulle sove. Så mødte han mig og automatisk, faldt forbruget lidt.  I starten var han super flov omkring det og prøvede at lyve sig lidt ud af det. På Daværende tidspunkt havde jeg selv kun prøvet at ryge 3 gange og de gange var ubehageligt, så for mig var det svært at forstå.

Vi har indenfor de sidste par måneder, røget et par gange sammen for hyggens skyld, og det har kun hjulpet på mit syn. Dog synes jeg der er stor forskel på at gøre det ved lejligheder måske en gang i måneden eller hver anden kontra hver dag.  vi har haft snakken mange gange om at jeg virkelig fandt det ubehageligt at det var så voldsomt et misbrug han havde og at jeg ikke kunne have en fremtid med ham hvis han vægtede stofferne så højt. Det kunne han godt forstå osv. men altid et par dage efter så begynder han at "godtgøre" det igen og fortæller om hvor meget mindre farligt det er at ryge hash end fx drikke alkohol (mim holdning er at alt er okay, i moderate mængder, så det ikke fordi jeg vil forbyde ham det helt) 

probelmet er bare at han siger han virkelig prøver på st lade vær. det har lykkeda ham at være "clean" 3 gange i meget korte perioder på 3-6 dage. Men det er vel også en start???

han har et kæmpe behov for at være sammen med hans kammerater, forid at de dengang han var yngre var som e n familie for ham. De ryger bare også dagligt, og nogle af dem arbejder med det osv. og så er de rigtig gode til at give hinanden dårlige samvittighed, hvis en af dem vælger at holde pause. 

vi har snakket om at flytte lidt væk, men det ved jeg ikke om vil løse problemet. 

lige nu er aftalen at han ikke ryger i hverdagene og kun i weekenderne, hvis der er behov for det.

jeg er super øv over det i perioder, fordi jeg aldrig rigtig har haft kendskab til det. Og fordi jeg jo selv har oplevet at hashen gør en doven og man har virkelig svært ved at tage sig sammen. 

jeg ved ikke hvor længe jeg skal regne med at det tager for ham at få styr på det, og jeg vil rigtig gerne støtte ham osv. jeg vil helst ønske at han tog en kold Tyrker i de 4-6 uger indtil stofferne var helt ude af kroppen, men ved ikke Om det vil have en negativ effekt på ham selv.

føler lidt jeg er på bar bund, fordi hvordan kan man forklare at det er ikay en gang i mellem, ligesom største delen af alle unge har gjort det til fester, festivaller osv. men bare ikke hver dag?

ved ikke engang om mit spørgsmpl giver mening

Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium

 

Hejsa til dig.

 

Jeg tænker, at dit spørgsmål giver meget god mening og det tegner også et billede af, hvor forvirrende det nogle gange kan være, at være kæreste til en der har et misbrug, eller et forbrug af hash.

 

Du gør dig mange gode tanker og overvejelser omkring din situation og hvad du gerne vil med jeres fremtid.

 

Du skriver, at da I mødte hinanden kunne han godt sætte sit forbrug ned og det er holdt nede siden, dog forsat med et dagligt forbrug og aldrig mere end 3-6 dage clean.

 

Jeg syntes, at det lyder som en god start, at der ikke er røg i hverdagene, men kun i weekenden. Jeg tror I skal have en snak om, hvad det betyder når han siger, at ”der er behov for det”.
For hvad bruger han røgen til udover det sociale med vennerne. Er det tanker, følelser, rastløshed eller hvad er det han oplever som behov for at ryge? og kunne der være et alternativ til det. ex. Træning, snakke med dig, eller gøre noget andet godt for sig selv?

 

Jeg læser dit spørgsmål som, at han gerne vil være sammen med dig og gå en mere clean fremtid i møde. På den anden side står vennerne der har været som en familie for ham i hårde tider og han er bange for, at svige dem ved, at vælge et clean liv til. Selv om der måske er flere af dem der forsøger at stoppe.

 

Det er vigtigt, at du husker på, at det er ok, at sige fra overfor ham, hvis han ikke overholder jeres aftaler.
Det kan godt være, at hashen trækker så meget i ham, at han kommer til at vælge det til fremfor dig. Det handler nødvendigvis ikke om kærlighed men afhængighed.
Men du skal også passe på dig selv, så dine grænser ikke overskrides. gang på gang. For så risikere du ubevidst, at støtte op om hans forbrug.

 

Hvis jeg må give dig og jer et godt råd, så ville jeg tage kontakt til det lokale rusmiddelcenter.
Der vil de kunne hjælp med, at komme hen imod de mål han gerne vil opnå. Der er ingen mennesker der kan være sin egen behandler og det vil måske også kunne give jer en retning for mål og en øvebane dertil.

 

De bedste hilser og alt held og lykke med fremtiden

 

Løkke

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Se flere spørgsmål >