Spørgsmål i Brevkassen d. 30.3.2025

Oxycodon 5 mg

KategoriBedøvende stofferNysgerrighedOxycodonViden
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand40 år

Hvordan fixer man oxycodon

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej
Det helt enkle svar på det enkle spørgsmål, er at det skal man lade være med. Hvis man fixer noget er det endt i en sprøjte og man prikker hul i huden og stikker det ind i en blodåre.

Hvis vi tager grundene til at lade være..:

1. Når man prikker hul i huden øger man risikoen for at få infektioner så hvis der kommer bakterier eller virus med risikerer man alvorlige betændelsestilstande og måske kroniske virusinfektioner som hepatitis C.

2. Oxycodon findes i tabletter og for at kunne putte dem i en sprøjte skal de opløses men hovedparten af tabletterne er fyldstoffer som sandsynligvis kun går lidt eller slet ikke i opløsning og dermed giver risiko for blodpropper overalt i kroppen og hvis der er bakterier med så kan de begynde at vokse i blodproppen og give blodforgiftning eller bylder der hvor proppen sidder

3. Oxycodon er et opioid som kan dæmpe eller slukke for vejrtrækningen hvis man får for meget. Mængden af opioid i en oxycodontablet er udregnet efter at give en smertestillende effekt som kommer langsomt mens den optages i maven. Hvis man får hele dosis oxycodon på en gang og på få sekunder stiger ens risiko for at få en overdosis og eventuelt dø af den helt enormt

4. Hvis man fixer et opioider og får store mængder i blodet i bølger gennem dagen stiger risikoen for at blive afhængig også kraftigt så tiden fra man har gjort det første gang og til man hænger fast i at have behov for det igen og igen bliver kortere.

5. Oxycodon vil også miste sin effekt hurtigere når man fixer det så der er behov for mere og dermed endnu større risiko for skader.

Grundlæggende skal man undgå at stikke noget direkte ind i blodårerne og når man gør det, som for eksempel ved en operation, skal man have helt kontrol over hvad det er man giver og hvordan det virker men ikke mindst også er sikker på at det er rent.

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er læge.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand13 år

uddanelser

Hvilke uddannelser har i hver især? ...
Pige / kvinde15 år

spørgsmål omkring misbrug, til projekt

Hvilket slags misbrug er mest udbredt? Hvordan ved man, om man har et misbrug? Kan man selv komme ud af et misbrug? Hvad er forskellen mellem afhængighed og misbrug? Hvad kendetegner en misbruger? ...
Pige / kvinde16 år

Oso opgave – Spørgsmål til psykolog

Hvordan ser en normal arbejdsdag ud? Er du nogensinde selv blevet påvirket af at arbejde med mennesker der har det svært? Hvilket råd ville du give et ungt menneske, der overvejer at tage denne udd...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4