Jeg gad gerne prøve lean da det virker ret populært i USA, men desværre skal man bruge recept for at købe i Danmark hvis det skal være hostesaft med kodein og promethezin.
Er der lande nær Danmark man ikke skal bruge recept?
Og skal der være andet i hostesaften der nødvendigt for at "blande" lean
Hej
Der er en grund til at hostesaften er på recept for det er en blanding som både kan være afhængighedsskabende hvis man bruger det regelmæssigt og som giver sløvhed der gør at man lettere kommer til skade.
Jeg ved ikke om der er lande hvor det ikke er på recept men der er klart en risiko ved at tage det og en af grundene til at det kom på recept er at man vil kunne blive afhængig og der er risiko for at få en overdosis og skader på grund af dét.
Lean er en drik lavet af sodavand, vingummi og hostesaft så der kan være bivirkninger fra den hostestillende hostesaft som indeholder antihistamin og kodein som er et stof som omdannes til morfin. Begge dele får hoste til at mindskes og antihistaminer bruges også til blandt andet køresyge og søsyge. Bivirkningerne er at man bliver tør i munden, sløv og søvnig og i høje doser bliver man forvirret, svimmel og får synsforstyrrelser.
Det aktive stof er Prometazin som er i kroppen i 2-3 dage og kodein som er ude efter 1-2 dage så man vil være påvirket i hvert fald et par dage – mest med sløvhed og langsom reaktionsevne.
Hilsen
Henrik