Spørgsmål i Brevkassen d. 16.11.2020

Abstinenser efter opioider

KategoriAbstinenserBedøvende stofferHvad sker der når jeg stopperKrop og sundhedMedicinOpioiderStoffer og abstinenserTrivsel i hverdagen
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand67 år

Hej. Læste spørgsmålet og svaret til 53 årig kvinde der var på vej ud af hendes smerte behandling med oxycontin og nu fik metadon, tror jeg det var. Hun spurgte om abstinenser i forhold til en kold tyrker. 

Jeg er i næsten samme situation med en kronisk rygmarvslidelse. Har fået oxycontin 40 mg dgl og Oxynorm pn i tre år. Virker perfekt til mine fysiske smerter, men har længe mærket afhængigheden, hvis der går timer over dosis indtag. Samtidig med at det virker rigtig godt på smerterne, bliver jeg mere og mere overbevist om at det også har en stor negativ effekt min psyke og mit liv og helbred. Har aldrig før haft angst anfald og på grænsen til depression, som jeg har oplevet i år. Har været lettere somatisk syg et par gange det sidste års tid og behandlet hos lægen, men som om jeg ikke rigtig kan føle mig rigtig rask igen. Der vedbliver en følelse af at noget i kroppen ikke er som det skal være eller som det var før i tiden. 

Derfor har jeg selv valgt at tage en kold tyrker i denne weekend og nu på andet døgn, har jeg det ad h……… til med smerter i ryggen og det meste af kroppen, rysten og kuldegysninger, uro, sover en time og op og gå lidt og tilbage og ligge i fosterstilling, for derefter at svede og krappel rundt. .

Jeg har normalt en stærk vilje, men det her er specielt hårdt. Har heller ikke nogen til at støtte eller hjælpe i husstanden, men har fortalt om mit forehavende til et par venner i tlf. Har noget kendskab til misbrug hos narkomaner fra mit tidligere arbejde, så ved hvor hårdt det kan være at blive "stoffri". Alt mit medicin er lægeordineret, vil jeg lige understrege. 

Tog lang tid at skrive dette, så håber I vil svare på hvorlænge jeg skal regne med at udholde disse "nye vanvittige smerter, fysisk som psykisk.

At jeg har begyndt på egen hånd er fordi jeg ikke har det bedste tillidsforhold til lægen. Det skal gå så hurtigt, altid skarpt afmålt tid.

Med venlig hilsen

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Jeg håber at du har fået det bedre og/eller er kommet tilbage på noget smertestillende.

Det er kendt at der kan være bivirkninger af morfika. Nogle har mange bivirkninger og nogle har ingen. Hvis man har behov for smertestillende kan det være en mulighed at skifte mellem morfika fordi der kan gå nogen tid inden bivirkningerne optræder.
Man udvikler efter nogen tid en tolerance overfor morfika som gør at man kan have behov for mere og med stigende dosis stiger også risikoen for bivirkninger.

Men den vigtigste effekt af tolerance er at man får problemer med abstinens når man stopper fra det ene øjeblik til det næste og det kan være meget ubehageligt. Når man som dig får det for smerter vil smerterne også komme tilbage med fuld kraft.

Så jeg vil anbefale at du kommer tilbage på din dosis og får en snak med din læge om andre medicintyper og muligheder for smertebehandling. Hvis der ikke er nogen andre muligheder og du gerne vil af med det så bør I planlægge en aftrapning så du kan se om du eventuelt kan nøjes med mindre end det du får eller du kan komme af med det som du gerne vil.

Det er ikke nogen god ide at tage en ”kold tyrker” for du risikerer at det du bliver behandlet for bliver helt utåleligt i lang tid bagefter – også når de abstinenser du får på grund af tolerancen er forsvundet, hvilket tager 1-2 uger.

Hilsen
Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde21 år

Ondt i maven under LSD trips

En gang i mellem når jeg tager LSD, får jeg enormt ondt i maven. En sådan koncentreret smerte i bunden, somom noget sidder fast. Har set nogle andre online have det problem, og tage andre stoffer t...
Pige / kvinde29 år

Kropslige symptomer

Hej Netstof. 😊 Jeg skrev forleden til jeres SMS-coach angående nogle symptomer, hvor rådgiveren stærkt rådede mig til at kontakte en læge. Det skal i selvfølgelig have stor tak for! Jeg fik i mand...
15 år

Blodprøver

Hejsa, i start midt febuar skal jeg have taget blodprøve angående noget medicin jeg skal begynde og at tage.. men kigger de om jeg har taget noget og hvor langt tid kan man se ecstasy i blodet? Ved...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >