Hej, Igår fandt jeg ud af at min bror på 16 havde været ude og ryge en smøg til en familiefødselsdag. Jeg kunne lugte det på ham og efter lang tids overtalelse, indrømmede han at det var rigtigt. Jeg ved at han også har prøvet det en enkelt gang før og han sagde selv at han ikke har prøvet det mere end de 2 gange, men jeg ved ikke om jeg kan stole på ham eller ej. Jeg lovede ikke at sige det til vores forældre, hvis han lovede at komme til mig, hvis han gjorde det igen. Hvis han så kommer til mig igen og siger at han har røget, så siger jeg det til mine forældre. (Men det ved han ikke) Men jeg er i tvivl om, om dette er den rigtige løsning. Jeg er bange for at han mister tillid til mig fuldstændig og at han derfor bare vil ryge i smug uden at fortælle nogen overhovedet. Eller om det rent faktisk ville hjælpe at fortælle det til vores forældre. Jeg ved ikke hvad der er det rigtige at gøre, men jeg vil gerne gøre det der hjælper min bror bedst muligt. Håber du kan hjælpe mig.
Hej
Tak for din henvendelse. Hvor er det godt du skriver, nu hvor du er i tvivl om hvad der vil være godt at gøre i sitautionen omkring din bror.
Jeg tænker du og din bror har en god relation, nu hvor han har fortalt dig at han har røget. At han har tillid til dig. I har lavet en aftale om at han skal sige til dig hvis han ryger igen. Det viser også at han har tillid til dig. Du skriver du vil sige det til jeres forældre, hvis han ryger igen, uden at han ved det. Jeg tror du har ret i at det vil gøre at hans tillid til dig ændre sig.
Måske er det en god ide at holde den aftale med ham om ikke at sige noget. Hvis han så kommer igen og fortæller dig han igen har røget, kunne du sige at nu synes du jeres forældre skal have det at vide. Du kunne jo sige til ham, at han selv kan fortælle dem det, ellers vil du fortælle dem det. Du skal nok have nogle argumenter klar – så du kan forklare ham, hvorfor du mener jeres forældre skal vide det.
Du lyder som en sød og omsorgsfuld søster, jeg håber du finder en god måde at snakke med din bror om det på.
Held og lykke.
Helle