Spørgsmål i Brevkassen d. 17.3.2025

Stoffer og p-piller

KategoriBlandet med medicinMDMAMedicinNysgerrighedViden
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde20 år

Hej. Er det farligere at tage stoffer som fx. MDMA, hvis man er på p-piller?

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej
Jeg vil begrænse mit svar til kun at handle om MDMA og ikke alle stoffer for så bliver svaret enormt langt.
Selvom dit spørgsmål er enkelt så er svaret ikke så enkelt. Først og fremmest så er der ikke nogen klar sammenhæng mellem p-piller og MDMA men de påvirker nogle af de samme systemer i kroppen og hjernen så er er en teoretisk mulighed for bivirkninger.

Svaret bliver en smule teknisk.
1. P-piller som indeholder østrogen kan påvirke enzymer i leveren som omsætter MDMA så der kommer mere MDMA i blodet i længere tid med større risiko for bivirkninger.
2. Østrogen påvirker serotonin-, dopamin- og noradrenalin-systemer i hjernen som er der hvor MDMA har sin effekt så i teorien kunne der være en effekt men der er ikke klare beviser for det – eller med andre ord så er effekten meget lille hvis den er der.
3. MDMA påvirker hormonbalancen mellem hypofysen og æggestokkene så MDMA kan muligvis påvirke menstruationscyklus men sandsynligvis kun hvis man bruger meget MDMA og gør det ofte.
4. Vi ved i at p-piller med østrogen kan øge risikoen for blodpropper og MDMA påvirker også blodets cirkulation og serotoninreceptorer på blodpladerne som er det der danner blodpropper så der er muligvis en højere risiko for blodpropper.

Samlet set kan man ikke sige at der er en klar sammenhæng mellem MDMA og p-piller. Hvis vi for eksempel vil undersøge en sammenhæng mellem MDMA og menstruationscyklus så ville vi skulle spørge alle som har uregelmæssig menstruation om de har taget MDMA og vi skulle se på om den var uregelmæssig inden MDMA og efter MDMA.

Jeg antager at mange af de kvinder som prøver MDMA er unge og derfor sandsynligvis har en højere andel med uregelmæssig menstruation så hvad er ”ægget og hønen” her.

Jeg beklager det komplicerede svar men sådan kan det jo gå når man spørger til noget som vi kun ved en lillebitte smule om 🙂

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er læge.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand14 år

projekt om stoffer

hvad kan være konsekvenser ved at tage stoffer som ung ...
Non-binær13 år

Ketamin.

hej, hvilken plante er ketamin lavet af? det er til et skoleprojekt. 🙂 ...
Dreng / mand14 år

Skoleprojekt om stofmisbrug

Hej Netstof. Min partner og jeg går i 8. klasse og ville høre om vi kunne interviewe nogen af jeres eksperter. Vi har et skoleprojekt om stofmisbrug blandt unge. ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4