Spørgsmål i Brevkassen d. 24.2.2023

Spørgsmål om eftervirkninger

KategoriAmfetaminFeststofferMDMAMethamfetaminNysgerrighedStoffer og hverdagenViden
rusmiddelekspert-thorsten
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Der står overraskende lidt på nettet angående eftervirkningerne af at indtage stoffer. Jeg kan sagtens finde noget om virkningen og bivirkningerne når man tager dem, men der står ikke noget om hvordan man reagerer i forhold til andre mennesker i tiden efter indtaget.

Eksempelvis ecstasy, kan det føre til en kort lunte, mindre/ingen sexlyst, en lurende aggression i samtaler og et problem med at se udover sin egen næse når man er i forbindelse med andre mennesker flere dage efter indtag?  Hvor længe varer det? Hvornår er det "sikkert" at have en normal eller seriøs samtale med en person som har taget stoffet for at få et ordentligt respons?

Jeg ønsker oplysning men jeg vil gerne forholde mig anonym.

Svar fra rusmiddelekspert Thorsten Hauerslev Larsen

rusmiddelekspert-thorsten

Hej.

Først og fremmest skal du have tak for spørgsmålet, som er godt, men også svært at besvare entydigt.

Stoffers virkning og eftervirkning er i nogen grad individuel og afhængig af mange faktorer. Blandt andet brugerens fysiske og psykiske tilstand, dosis, tilvænning og evt. hvilke andre rusmidler der er inde over.

Men hvis jeg skal sige noget generelt, kan det være at man i dagene efter at have taget ecstasy kan opleve urolig søvn og udmattelse, angst, irritabilitet, paranoia, koncentrationsbesvær og nedtrykthed/depression.

Og netop den nedtrykte sindstilstand kan give de symptomer du beskriver: kort lunte, mindre/ingen sexlyst, ulmende vrede og at have svært ved at sætte sig i andres sted.

Det kan desværre godt vare 3-5 dage før brugeren er sig selv igen, og før det sker vil humøret nok påvirke samtalen i negativ retning. 

Håber at du kan bruge svaret. Mvh Thorsten Larsen   

 

rusmiddelekspert-thorsten
rusmiddelekspert Thorsten Hauerslev Larsen

Thorsten har i over 20 år arbejdet med unge for hvem livet ikke er helt let. Især unge med misbrugsproblemer og ofte også sindslidelser. Til dagligt arbejder han i Ungecenteret i Aarhus kommune, lige nu med særligt fokus på psykedeliske stoffer.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde27 år

Weekendmisbrug

Hej, Jeg har taget stoffer de sidste to år, men kun i weekenden. Jeg kan mærke et tiltagende stort behov hver gang jeg drikker, og et ustoppeligt behov for at supplere alkoholen med stoffer. Jeg fø...
Pige / kvinde35 år

Konain udseende

Hej. Jeg har taget kokain i et par år, men det som er på markedet lige nu. Er sådan nået glimtende noget. Hvordan kan det være det ser sådan. ud??? Og hvorfor lammer det nogle gange halsen så meget...
Pige / kvinde16 år

Research omkring hash rygning mm.

Hej Jeg er en pige på 16 år, der er meget interesseret i at skrive, og jeg er fornylig begyndt på et nyt projekt med en ung dreng, der kommer ud i et misbrug, der starter med hash, og ender ud i no...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4