Spørgsmål i Brevkassen d. 4.10.2017

Problemer med træning efter overdosis af ecstasy og amfetamin

KategoriAmfetaminFeststofferFuckupsFuckupsKrop og sundhedMDMA
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde19 år

Hej… Jeg har d. 10 juli fået kommet noget ecstasy og amfetamin i min drink til fest, blev efterfølgende rigtig dårlig og faldt om og hentet i ambulance. Blev lagt i koma da jeg kom ind og vågende nogle timer senere hvor jeg blev udskrevet igen. Jeg var dårlig i nok en måned efter med daglig hovedpine, kvalme og opkastninger. Jeg var før det her skete gymnast på konkurrence plan, men har måtte ligge det på hylden da min krop, ikke kan holde til de hårde trænings pas mere. Jeg har kunne træne på dagligt basis siden da men ikke i særlig lang tid af gangen, så har måtte opbygge det stille og roligt igen, og det gik rigtig godt fremad. Jeg er nu igen begyndt at få smerte i vestre side/bryst ved længere varige træning, og nogen gange får jeg også vejrtrækningsproblemer. Jeg vil rigtigt gerne så hurtigt muligst tilbage igen og søger derfor råd om hvad jeg kan gøre ved dette?

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Det er ikke helt enkelt at svare på, og når jeg ikke ved helt præcis hvad der er sket i dit forløb kan mit svar også være forkert – men man kan få det som hedder serotonin-syndrom som skyldes at de to stoffer kan udløse en ”storm” af serotonin i hjernen og resten af kroppen hvor det giver muskelforstyrrelser og smerter.

Den akutte situation kan være en ret alvorlig og livstruende tilstand som, som regel, forsvinder igen efter 1-3 dage hvis man ophører med den medicin eller det stof som har udløst det. Der er dog også historier om at problemerne kan fortsætte længere tid hos nogle.

Det virker som om du er ved at komme på ret køl igen men du har nok også et sårbart nerve/muskelsystem som falder tilbage til de gamle problemer hvis du stresser det for meget og det har du nok ubevidst en tendens til når du tidligere har trænet på højt plan.

Mit råd er umiddelbart at du skal holde dig helt og aldeles fra den type stoffer fordi man ikke kan sige med sikkerhed hvem som får symptomer og hvem som ikke gør og så lade tiden hele problemet. Alternativt kan du søge råd hos en neurolog via din egen læge.

Hilsen
Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand37 år

Test af rusmidler

Hej Jeg var til et oplæg hos Henrik Thiesen. Dette omhandlede blandt andet, processen i og omkring det at teste diverse rusmidler der figurerede i gadebilledet. Eksempelvis at teste en given prøve ...
Dreng / mand24 år

Senfølger af Hash

Jeg har i 4 måneder nu oplevet både fysiske og psykiske symptomer efter en bytur, hvor jeg blandede alkohol og hash. Det skal siges at jeg ikke ryger hash jævnligt, men måske 2-3 gange om året. Den...
52 år

Alkoholproblem

Jeg har hørt der findes pladser i Danmark hvor man kan drikke sig ihjel. Jeg tror det er noget for mig. Hvor er de de sygehuse/klinikker findes? ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4