Spørgsmål i Brevkassen d. 12.2.2019

MDMA

KategoriAlkoholFeststofferFuckupsKonkrete bekymringerKrop og sundhedMDMANysgerrighed
rusmiddelekspert-morten
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde23 år

Jeg skriver denne besked, da jeg er nysgerig omkring nogle ting med hensyn til stoffet MDMA/Exstacy. 

Jeg intog en vis mængde MDMA på min fødesldag, og selvom det er et år siden påvirker det mig stadig nogen gange den dag i dag. Jeg får nogen gang flashbacks fra episoden men det er ikke så tit. Jeg indtog Emma oralt den aften og blandede det med alkohol. Jeg kunne mærke rusen efter noget tid, men før forgiftningen træd i kraft, var jeg meget hyperaktiv, kærlig, social og selvcenteret. 

Jeg kan huske noget af min forgiftning som om det var i går. Nogen af de symptomer jeg havde var ophubning, forhøj stigning af temperatur. Jeg havde det som om mine organer stoppede med at virke. Jeg kunne ikke mærke noget og næsten heller ikke genkende de mennesker jeg var i rum med. 

Jeg blev indlagt på hospitalet og de fortalte mig, at jeg var heldig og være i live. 

Jeg havde næsten morgen efter hændelsen oplevet synske halluciaioner i form af talrækker ud af mine hænder, farveskift, lyde og stemmer i mit hud, hårene på min hud forsvandt osv. 

Mit spørgsmål til jer er, hvorfor det ikke gider og forsvinde og hvorfor jeg nogen gange tænker tllbage på hændelsen. 

Har i nogle råd til hvordan jeg kan bejarbejde det? 

Jeg har siden hændelsen ikke indtaget stoffet MDMA, da jeg er bange for at hændelsen kommer op i mig igen. 

Jeg vil gerne vide hvad der gør Emma så farligt og hvad er jeres erfaringer med stoffet. 

Svar fra rusmiddelekspert Morten Hørup

rusmiddelekspert-morten

Hej

Tusind tak for din mail.

Hvor er du heldig at du fik hjælp i tide og dejligt at høre at du ikke tager MDMA mere!

Du har været udsat for en forgiftning, der har påvirket din hjerne så meget at du stadig oplever flashbacks. Tiden og afholdenhed fra stoffet er en vigtig faktor i det at få det bedre. Når du skriver at der er gået et år siden du indtog MDMA sidst, og du stadig udviser symptomer, kan jeg på det kraftigste anbefale dig at søge læge, og fortæller hvad du oplever. Måske der kan være hjælp at hente og evt. er der mulighed for at dulme de symptomer du skriver om, enten via  samtaler med en psykolog eller en psykiater.

Ofte når man har haft en nærdødsoplevelse som du beskriver det, sætter det sig fast i ens hukommelse og man oplever at hjernen gengiver det ubehag du var udsat for.

Mht. stoffets farlighed kan jeg anbefale at læse https://netstof.dk/leksikon/ecstasy-mdma  og nyhederne på DR i forbindelse med dødsfald bladnt unge.

 https://www.dr.dk/nyheder/indland/misbrugsekspert-mdma-er-farligt-er-en-sandhed-med-modifikationer

I mit virke som Rusmiddelbehandler har jeg desværre oplevet to dødsfald, hvor der var MDMA involveret, så jeg er meget forbeholden over for stoffet.

Håber at det var svar nok!

Hilsen

Morten

 

 

 

 

rusmiddelekspert-morten
rusmiddelekspert Morten Hørup

Morten Hørup er forebyggelseskonsulent. Morten arbejder i Silkeborg kommune, med unge mennesker der har et forbrug af rusmidler. Han har mange års erfaring i at arbejde med anbragte unge med dobbeltdiagnose (psykisk sygdom og rusmidler).

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde27 år

Weekendmisbrug

Hej, Jeg har taget stoffer de sidste to år, men kun i weekenden. Jeg kan mærke et tiltagende stort behov hver gang jeg drikker, og et ustoppeligt behov for at supplere alkoholen med stoffer. Jeg fø...
Pige / kvinde35 år

Konain udseende

Hej. Jeg har taget kokain i et par år, men det som er på markedet lige nu. Er sådan nået glimtende noget. Hvordan kan det være det ser sådan. ud??? Og hvorfor lammer det nogle gange halsen så meget...
Pige / kvinde16 år

Research omkring hash rygning mm.

Hej Jeg er en pige på 16 år, der er meget interesseret i at skrive, og jeg er fornylig begyndt på et nyt projekt med en ung dreng, der kommer ud i et misbrug, der starter med hash, og ender ud i no...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4