Spørgsmål i Brevkassen d. 15.3.2016

Kan han styre det?

KategoriBedøvende stofferCannabisFeststofferHashKæresterKærlighedMDMAPårørendePotPsilocybin
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde16 år

Hej netstof. Jeg er en pige på 16 år, som syntes at tilværelsen er ved at blive lidt svær. Nu her i påskeferien tager min kæreste i sommerhus med sine venner. Eller som de kalder deres gruppe "[navn er slettet af hensyn til anonymitet]". Jeg ved, at de hovedsageligt er taget afsted, for at tage en masse stoffer, da det er det de laver, når de er sammen. Min kæreste og jeg ryger selv en del hash, men jeg har aldrig selv taget skridtet videre. Jeg har fået ham talt fra at tage svampe, da de ellers havde planlagt det, men i går da vi var hjemme hos nogle af hans venner, sagde en af hans venner så, at så kunne de jo bare tage en masse MDMA i stedet – hvilket jeg absolut ikke bryder mig om, på nogen måde. Jeg er selv psykisk ustabil, og bakser med en spiseforstyrrelse – som jeg dog er i behandling for, men jeg tror bare det gør, at jeg er nemmere tilbøjelig til at blive såret. Han ved godt selv, at jeg ikke er glad for det, men han vælger alligevel at gøre det, og jeg kan bare ikke finde ud af, hvordan jeg skal tale ham fra det, og om jeg overhovedet kan. Vi har haft et ret hårdt forhold fra start, og jeg er nogle gange i tvivl om jeg overskrider mine moralske grænser. Det kan jo være svært at vide, når man er pisse forelsket. Og vi er lige kommet ud af en periode hvor han simpelthent var så ligeglad med mig og alt og alle. Min tese er jo, at det skyldes stofferne, men vil ikke presse sådan en anklage i hovedet på ham. Jeg er rigtig bange for, at han har denne adfærd igen når han kommer hjem, da jeg ikke holder til den særlig meget længere. Han har også en tendens til, at være meget egoistisk og hans venner der, betyder åbenbart en hel del for ham. Jeg har overvejet at sætte det op på den måde, at hvis han vil fucke sig selv op med hårde stoffer, så må det blive uden kendskab til mig, da jeg ikke vil miste mig selv i det her, da jeg i forvejen er udsat. Jeg er bare bange for at hans valg ville være vennerne, og den sorg har jeg bare heller ikke lyst til. Jeg håber i kan hjælpe mig hurtigst muligt, da jeg føler jeg er på randen til at bryde sammen.

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric
Hej med dig

Din forståelse af situationen er efter min mening meget god og præcis.

Din kæreste vil sandsynligvis vælge sine venner og stofferne frem for dig, hvis du beder ham om at vælge mellem dem og dig. Og så nej, du kan ikke tale ham fra det. Faktisk, det bedste udgangspunkt man kan have i den slags problem er at man ikke kan lave om på andre mennesker, man kan bare sørge for at være klare over for sig selv (og de andre) om det man vil acceptere og det man ikke vil finde sig i…og så holde sig til det. Det nytter ikke noget at du siger til din kæreste at du ikke vil finde dig i hans adfærd, og så gør det alligevel.

Endeligt skal du være meget opmærksom når du overskrider dine grænser. En gang imellem kan det være meget befriende at gøre det, men det kan lige så godt vise at være sårende.

Når det er sagt, så vil jeg gerne understrege at man godt kan tage stoffer med vennerne og være en sød kæreste. Så, når du kommer til at trække en streg i sandet, skal det være ift hans adfærd som kæreste ( er han sød, kærlig, opmærksom,.m.m.)  og ikke ift. om han tager eller ikke tager stoffer. Han kan altid fortælle dig at ikke tager stoffer og gøre det alligevel uden at du har den mindste chance for at kontrollere det….eller kan han vise sig at være en dårlig kæreste, selv om han er helt stoffri.

Jeg vil også gerne fortælle dig at der er ingen grunde til at blive ved med et dårligt forhold når man er 16 år. I den alder, det man har brug for at lære er ikke så meget at holde fast i ting og forhold end at finde ud af hvad er godt og hvad er mindre godt for sig selv. 

Held og lykke med din næste move.

Du er velkommen til at skrive igen hvis du ønsker det.

God påske

Eric

rusmiddelekspert-eric
psykolog Eric Allouche

Erik Allouche er psykolog og har 26 års erfaring med udredning og behandling. Han er også formand for Selskab for Misbrugspsykologi ved Dansk Psykolog forening.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand17 år

MDMA og dosis

Hej Min ven har købt 1 gram MDMA af hans ven og vi har aftalt at tage det sammen. Vi er lidt i tvivl om hvor meget vi skal tage og han siger, at hans ven har fortalt ham, at vi bare kan tage halvde...
Dreng / mand40 år

Falsk positiv på THC og kokain

Kære Panel, Jeg træner dagligt og har købt kreatin og protein pulver samt cbd olie fra usa. Jeg har taget en test med sticks som viser sig at være positiv. Jeg har aldrig taget kokain eller røget h...
Pige / kvinde25 år

setralin og stoffer

Hej Jeg er på 75 mg setralin mod angst (og 50 mg elvanse for adhd). Jeg ved at setralin øger niveauet af serotonin i hjernen, og nu har jeg læst lidt om serotonin overdosis. Jeg har overvejet at pr...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4