Spørgsmål i Brevkassen d. 4.11.2016

LSD-oplevelse

KategoriAngstCannabisFuckupsHashKonkrete bekymringerLSDPotPsykedelikaSkunkTHC
rusmiddelekspert-morten
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand22 år

Hej, 

For cirka to måneder siden tog jeg LSD, og jeg har aldrig prøvet det før. 
Det var meget, meget ubehageligt, det hele kørte i ring og var dystert og jeg endte ved lægen. 
Nu har jeg den oplevelse, at jeg dirrer og er bange og jeg tænker på, om jeg har ødelagt noget ved min psyke. 
Jeg har lige haft influenza og været skidt tilpads, og når jeg får det dårligt (ondt i maven, svimmel, kvalme) så er det ligesom tankerne om den dårlige LSD-oplevelse kommer tilbage og jeg bliver meget nervøs. 
Jeg tager ellers ikke stoffer, jeg har røget hash i ny og næ til fester. Jeg røg en smule hash for 10 dage siden, og siden da har jeg haft det rigtig ubehageligt. 
Det er ikke noget jeg normalt gør mig i, hverken hash eller LSD. Og jeg har ikke lyst til at gøre det mere. 
Det var ligesom at hashen fik mig tilbage i det ubehagelig LSD-trip. 
Kan jeg sidde fast i det? Forsvinder det igen? Jeg er virkelig nervøs for det. Nogen gange "popper" den verden op igen, men ikke altid f.eks. når jeg snakker med folk, ser tv, sover, arbejder osv. er der intet. Det er kun når jeg er alene og tænker, eller når jeg har ondt i maven eller har det fysisk skidt er jeg bange for det har noget med LSDen at gøre. 

Jeg håber du kan hjælpe. 

p.s. jeg er nervøs for dit svar, for om jeg kan sidde fast i LSD-verdenen hvis du siger at det er en mulighed. Derfor har jeg heller ikke turde søge information om det. 

Svar fra rusmiddelekspert Morten Hørup

rusmiddelekspert-morten

Hej

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan godt forstå at du er nervøs, det du gennemlever lyder bestemt ikke rart.

De symptomer du beskriver(angst, dirren) er desværre almen kendte symptomer/senabstinenser, for dem der har taget LSD. Det er langt fra alle der får det sådan , men jeg kender en del unge der har de samme følgevirkninger som du beskriver. Ligeledes kan de heller ikke tåle at ryge hash mere, da de oplever flashbacks når de gør det. Måske nok fordi rusen minder lidt om den rus man er på, når man indtager LSD.

Jeg kan ikke fortælle til hvor lang tid der går før du bliver "normal" igen. For nogle går der uger, andre skal bruge år til det. Det jeg kan sige til dig er at du skal holde dig fra alle typer stoffer fremadrettet, da de kun vil forværre dit tilstand. Desuden vil jeg på det kraftigste opfordrer dig til at søge læge igen, være åben og ærlig over for ham /hende om hvad du har taget af stoffer og dine symptomer. Ydermere skal du  leve sundt og dyrke noget motion, så er jeg ret sikker på at dine flashbacks forsvinder med tiden.

Skriv endelig igen, hvis du har brug for det… 

Mange hilsner

Morten

 

 

 

 

rusmiddelekspert-morten
rusmiddelekspert Morten Hørup

Morten Hørup er forebyggelseskonsulent. Morten arbejder i Silkeborg kommune, med unge mennesker der har et forbrug af rusmidler. Han har mange års erfaring i at arbejde med anbragte unge med dobbeltdiagnose (psykisk sygdom og rusmidler).

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde27 år

Weekendmisbrug

Hej, Jeg har taget stoffer de sidste to år, men kun i weekenden. Jeg kan mærke et tiltagende stort behov hver gang jeg drikker, og et ustoppeligt behov for at supplere alkoholen med stoffer. Jeg fø...
Dreng / mand16 år

HPPD

Hej. jeg tog lsd for første gang for 3 uger siden og fik et bad trip. nu hvor jeg er begyndt at tænke tilbage på trippet og læse mig nærmere har jeg opdaget der er noget der hedder HPPD, og jeg føl...
Pige / kvinde20 år

Hash

Kender en som ryger udenfor i sin have, aldrig indenfor. Nogle fælles venner, siger at de kan lugte det og at de bliver passiv skæv af det. Jeg kan ikke lugte noget, men ved godt at lugten kan sidd...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4