Spørgsmål i Brevkassen d. 11.3.2024

LSD og Psilocybin

KategoriLSDNysgerrighedPsilocybinPsykedelikaViden

Spørgsmål fraPige / kvinde19 år

Hej Hvordan påvirker lsd og psilocybin serotonin receptoren? Er det korrekt forstået af LSD og psilocybin kan skubbe vesiklerne med serotonin ud i synapsen?

Svar fra rusmiddelekspert Søren Holm

rusmiddelekspert-soren

Hej

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med ordet “skubbe”, men jeg håber, at du kan bruge mit svar, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Som du sikkert allerede ved, som er det primært gennem aktivering af 5-HT2B serotoninreceptoren, at LSD og psilocybin skaber den psykedeliske effekt. Spørgsmålet er så, hvad der sker ved 5-HT2B serotoninreceptoren.

LSD og psilocybin fungerer som en agonist, der aktivere receptoren og frigiver serotonin fra vesiklerne til synapsespalten. Så hvis det er denne frigivelse, du tænker på, når du skriver “skubbe”, så er svaret ja.

vh

Søren

rusmiddelekspert-soren
rusmiddelekspert Søren Holm

Søren Holm arbejder som rusmiddelbehandler på ungdomscenteret i Aarhus Kommune.
Søren har de sidste mange år arbejdet med forebyggelse, rådgivning og behandling indenfor rusmiddelområdet.

2 kommentarer

Sofie

Hej! Nu når LSD virker på at der frigives serotonin til synapsespalten, så tænkte jeg på, om LSD også bevirker at genoptagelsen af serotonin hæmmes? og der derfor vil være serotonin i synapsespalten længe.

Søren Holm

Hej
Det er da et dejlig nørdet spørgsmål, så tak for det 🙂
LSD virker primært som en direkte agonist på serotoninreceptorerne. Det betyder, at LSD binder sig til receptoren og aktiverer den, som om det var serotonin, men LSD hæmmer ikke genoptagelsen af serotonin, ligesom SSRI-præparater gør.
Effekten af LSD kommer altså primært fra receptoraktivering, og ikke så meget fra øget serotonin i synapsespalten pga mindre genoptag.
DBH
Søren

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

SNUS

Kære Netstof Jeg har en nevø på 13 som benytter sig af SNUS ofte og vapes. Kan I give mig fif til hvordan jeg forklare ham hvor skadeligt begge ting er? Han er ikke motiveret ift at stoppe, da hans...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...

Hash

Kan man få en psykose vis man har røget for meget hash på engang og hvor lang tid varer psykosen normalt ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4