Spørgsmål i Brevkassen d. 27.12.2019

Tissetrang efter ophør

KategoriAlkoholBedøvende stofferBlandet med alkoholCannabisHashHvad sker der når jeg stopperKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPot
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde24 år

Hejsa. Jeg har haft et alkohol- og hashmisbrug on and off i flere år. Har holdt nogle pauser, så det har ikke været hver dag hele tiden. Men nu har jeg besluttet mig for at tage kampen op og håber, jeg kan klare en meget lang pause fra at ruse mig, og det går fint indtil videre. Men jeg oplever pludselig, denne gang efter at have stoppet, at jeg har en ekstrem tisse-trang. Sådan har jeg aldrig haft det før. Min urinprøve og blodprøver ser fine ud, men tissetrangen er ikke stoppet. Jeg vågner nogle gange flere gange om natten fordi jeg skal tisse, og tisser meget mere end jeg plejer om dagen. Nogle gange går jeg på toilet og tisser, men allerede når jeg lige er blevet færdig, kan jeg mærke, at der kommer mere, og jeg skal tisse igen med det samme. Der kommer også noget ud hver gang… Kan det have noget med ophøret at gøre? Mvh. M.

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej
Alkohol påvirker nyrerne negativt så de bliver dårligere i stand til at regulere mængden og sammensætningen af væske i kroppen. Det medfører ændringer i væskebalancen og at man hober væske op i kroppen. Hash påvirker blæren og urinrørets væg så det er mere afslappet og nok reagerer lidt langsommere på en fyldt blære.

Så når du så holder helt op med begge dele så vil din nyre begynde at normalisere sig og du vil begynde at skille dig af med al den væske som har hobet sig op. Samtidig vil din blære blive lidt mere irritabel og du vil føle tissetrang oftere.

Blæren fyldes op hele tiden og når du ligger ned kan det vand som har sat sig i dine ben lettere ”løbe af” og der er nok også en forstyrrelse i det der hedder det antidiuretiske hormon, som standser din tissetrang om natten så derfor kan det hele i en periode betyde at du skal oftere op om natten

Så det samlede svar er – ja det kan sagtens være ophøret med alkohol og hash som giver forstyrrelsen men det vil rette sig efter nogle uger hvis du holder helt op.

Hilsen
Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >