Spørgsmål i Brevkassen d. 6.1.2020

Rohypnol

KategoriAlkoholBedøvende stofferBenzodiazepinerBlandet med alkoholKonkrete bekymringerNysgerrighedPårørendeVenskab
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Vi var 5 piger der i fredags drak i en lejlighed, af alkohol der var købt fra Rema – uåbnet. Min ene veninde drak imellem 4-5 almindelige breezere, et par vodkashots og 2 glas med blandet vodka og breezer. Herefter får hun et slemt anfald, slår hovedet ned i jorden, går amok og hallucinerer. Hun ringer til lægen nogle dage efter og får at vide det 100% er rohypnol, og der er ingen tvivl – uden at få taget en test. Veninden var hjemme med sine forældre inden hun kom til os, men ingen af os har givet hende nogen former for stoffer på nogen måde. Hvor længe kan rohypnol ses i kroppen? Lægen sagde til hende at hun ikke kunne blive testet, da det kun ses i kroppen i 14 timer og det derfor er for sent nu. Men hvad kan det ellers skyldes? Vi er nogle meget forvirrede veninder, og vi alle er meget kede af at blive beskyldt for at drugge hende og vi alle 4 piger, holder enkeltvist fast på at ingen af os har gjort noget. Håber i kan komme med et eller andet.. :/

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Jeg skal beklage at det har taget lang tid at svare – der har været problemer med at få mailene frem til mig og få svaret.

Jeg ved ikke hvordan man kan være så sikker på at der er tale om Rohypnol så en test ville have været det eneste sikre. Man kan godt måle på benzodiazepiner også efter 2-3 dage.

Rohypnol, også kaldet Flunitrazepam er ikke tilgængeligt som medicin i Danmark mere, fordi det virker meget kraftigt og meget hurtigt på en gang. Det er blevet forbundet med ”drug-rape” hvor nogle har fået stoffer tilsat til drinks og er blevet voldtaget i bedøvet tilstand.

Rohypnol har en meget langs halveringstid på op til 26 timer så det sidder længe i kroppen og medfører sløvhed og påvirkethed i rigtig lang tid.

Så vi er nok ikke så meget nærmere en opklaring bortset fra at hun altså har drukket 10-12 genstande på en gang.

Jeg håber at din veninde har det godt nu

Hilsen

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >