Spørgsmål i Brevkassen d. 26.9.2012

Mdma eftervirkninger.

KategoriAngstFeststofferFuckupsMDMANysgerrighed
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand

Hej.

Jeg er en dreng på 20 år som for omkring en uge siden tog mdma for anden gang i mit liv. 

Første gang jeg tog det var der vildt fedt, men denne gang var det knap så fedt.

Da jeg var påvirket blev jeg i starten rigtig glad og tænkte det er fedt det her. Senere blev det dog ret ufedt og jeg begyndte at få et angstanfald. Jeg troede jeg bogstavligtalt skulle dø. Nedturene havde varighed på ca 2-3 minutter med pause på ca 5 min, hvor jeg havde det godt. Efter tre-fire nedture forløb resten af aftenen godt. 

Men det der er min egentlig problematik er nu her bagefter. For jeg får nogen gange det der kaldes flashbacks hvor det føles lidt som om jeg er på mdma igen helt uden at være påvirket af noget som helst. Når den følelse komme bliver jeg også nogengange ramt af angst. 

Mit spørgsmål er så; er der andre der har erfaringer med min problematik? Og i så fald hvor lang tid varede det før jeres eftervirkninger var væk? 

Oplevelsen har skræmt mig rigtig meget, og har INGEN intentioner om at tage noget lignende igen.

 Med venlig hilsen

"Tom"

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej  

Jeg kan ikke rigtigt hjælpe dig for der er simpelthen ikke nogen der ved hvad der er i ”Ecstasy”-pillerne. Når de bliver analyseret så indeholder de en masse forskellige stoffer og faktisk er det sådan at der er fundet 25 forskellige stoffer i pillerne i 2010.  

Så første gang kan du godt have fået en med ecstasy og anden gang fik du det sandsynligvis ikke.  

Langt de fleste kender vi ikke effekten af fordi de kommer fra illegale laboratorier hvor man prøver at lave nye stoffer ud fra kendte stoffer hele tiden og nogle af dem vil helt sikkert kunne føre til dårlige trips som det du har oplevet – også fordi der kan være 3-4 andre stoffer som kan gøre det samme. 

Jeg må sige at hvis jeg skulle eksperimentere med noget ville jeg i hvert fald ikke købe ecstasy for der er ofte ikke ecstasy i pillerne og måske får jeg stoffer som har en helt anden effekt end ecstasy.  

Du skriver ikke hvor lang tid det er siden du tog stoffet men man må forvente at det klinger langsomt af over nogle uger.  

Sørg for at sove ordentligt, lad være med at tage andre stoffer inklusiv alkohol i en periode på nogle uger og lad være med at stresse for meget. Den værste langvarige effekt der kan opstå er vedvarende flashes af angst hvor du eventuelt kan få brug for medicin i en periode for at få det væk. 

Hilsen

Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde25 år

THC puff

Hvis man ryger thc olie i puff bars, bliver man så påvirket, hvis ikke puffen er opladt og kan varme olien ordentligt op? ...
Se flere spørgsmål >