Spørgsmål i Brevkassen d. 12.7.2020

Blodprøve efter hash

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunkTHC
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde19 år

Hej. 

Jeg har i alt røget hash 3 gange i mit liv. Første gang var for omkring halvanden måned siden, og de to andre gange forekom inden for de seneste to uger (2. gang blev jeg meget lidt påvirket, 3. gang dog ubehageligt meget) Det var noget, som jeg ville afprøve med nogle venner, men ikke noget, som jeg ønsker at fortsætte med – og især ikke efter min seneste oplevelse. 

Jeg har på det seneste været utrolig træt – jeg har uden problemer kunne sove 11 timer om natten og stadig føle trang til at tage en lur i løbet af dagen – og jeg har meget kraftig rød pigmentering omkring mine øjne, som ser addeles usund ud. Min mor råder mig til at ringe til lægen for at få taget en blodprøve, og hun er meget insisterende omkring det. Det er jeg selvfølgelig lidt tøvende omkring, da jeg som sagt har røget hash for nyligt. Så vidt jeg ved, måler lægen ikke THC i mit blod, når det er en "normal" blodprøve, men jeg er stadig i tvivl, om det er en god ide at få taget en prøve lige foreløbigt. Hvornår vil jeg kunne tage en blodprøve uden at frygte, at man finder spor fra stoffet? Og hvad sker der, hvis man finder THC i mit blod?

Det er meget uheldigt, at blodprøven skal tages omkring samme tidsrum, som jeg sandsynligvis har hash i kroppen, for jeg er ellers en utrolig pligtopfyldende pige, som ikke overskrider grænser og regler. Derfor håber jeg, at jeg kan få en afklaring og vejledning vedrørende mine bekymringer. 

På forhånd tak. 

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Der kan jo være mange årsager til at du er træt og uoplagt uden at det nødvendigvis har med hash at gøre.
Hvis det skyldes hashen så kan det ligge i at du har haft en negativ oplevelse som hænger ved. Hvis du kigger på spørgsmålene her på Netstof vil du kunne se alle mulige reaktioner på hash som kan skyldes måden det er taget på, hvordan man har det når man ryger og hvor stærkt det er. Især hvis det er stærk cannabis er der risiko for at få en negativ oplevelse som kan vare nogle dage til et par uger.

Med hensyn til hvornår man kan måle cannabis ved en blodprøve så er der cannabis i blodet i et 1-2 dage hvis man ryger 1 gang og i flere dage til måneder, hvis man ryger dagligt i noget tid.

Hilsen
Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Research omkring hash rygning mm.

Hej Jeg er en pige på 16 år, der er meget interesseret i at skrive, og jeg er fornylig begyndt på et nyt projekt med en ung dreng, der kommer ud i et misbrug, der starter med hash, og ender ud i no...
Pige / kvinde22 år

Hash

Hvad kan ske hvis man får spist noget af en hashklump? ...
Dreng / mand20 år

Misbrug

Jeg er en ung mand, der i noget tid har taget Dolol og Lyrica ugentligt, og jeg har også brugt hash. Nu har jeg ikke taget noget i et par dage og føler mig meget deprimeret og ude af kontrol. Jeg v...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4