Spørgsmål i Brevkassen d. 6.5.2021

Abstinenser.

KategoriAbstinenserBedøvende stofferKonkrete bekymringerKrop og sundhedMedicinNysgerrighedOpioiderStoffer og abstinenser
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Hejsa. 

jeg skriver fordi jeg er usikker og lidt bange. Jeg har i en del år lidt af meget stærke smerter grundet migræne  medicinen, Immigran næsespray blev på et tidspunkt uoverskueligt dyrt og havde ingen lindring. Da min fhv mand fik metadon som smertestillende for en rygskade og jeg en dag faldt over 3 X 100 stk af 20 mg tænkte jeg at det muligvis kunne hjælpe på migrænen og jeg tog en af dem og delte i 8 stk. Dvs. Jeg startede på ca.2,5 mg og det hjalp. Da migrænen kom oftere og hyppigere på et tidspunkt øgede jeg dosis til 5 mg og desværre blev det en hverdags ting af frygt for migræne sku opstå mens jeg var på job. Pludselig fandt jeg mig selv i en situation hvor jeg måtte øge til 10 mg daglig og der gik op for mig at jeg havde gjort mig selv dybt afhængig:-( fysisk og psykisk. Jeg begyndte at trappe mig selv ned med 2,5 mg ca. hver anden til tredje uge, stod så stille på 5 mg i en periode på ca.6 mdr. Derefter tog jeg 5 mg hver anden dag, det gik ikke så godt, derefter en ca, 3 mdr periode på 2,5-3 mg stort set dagligt. Nu er jeg stoppet helt men jeg har det rigtig dårligt, ikke så meget psykisk, mere fysisk! Nu er der gået 3 døgn og jeg har ondt, uro, svedeture, nul tolerance, humøret er ad h til, søvn er eneste lindring men jeg har også rigtig svært ved at sove. Min læge vil ikke give mig råd om lindring eller infos om hvor længe det kan forventes at jeg har det så skidt, hun mener at fordi jeg har selvmedicineret min migræne og dermed selv har skabt en fysisk og psykisk afhængighed får jeg som fortjent! 
Hvor længe vil det typisk tage før disse abstinenser vil aftage? Har jeg som min læge siger gjort mig selv til narkoman? Jeg får og tar ikke andre former for opiater, har dog KOL og Graves som jeg får medicin for+hjerdyl til forebyggelse af blodprop. Ja, jeg selvmedicinerede men vidste ikke det totale omfang af hvor afhængigheds skabende metadon kunne være. Er der noget jeg kan/bør gøre for lindring ? Jeg vil ikke starte op igen på lav dosis, jeg vil ikke opstarte igen for lindring af abstinser, aldrig mere. Håber på forståelse for mit dumme forsøg på at kunne håndtere migræne smerterne som virkelig er uudholdelige lige nu. Dette har gjort mig meget bange samt givet mig indsigt i hvor afhængigheds skabende præparatet er:-(. 

venligst

mig. 

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej
Ja vi kan jo alle komme til at lave dumme ting.
Man udvikler hurtigt en tolerance overfor morfinstoffer og hvis man ikke er bevidst om det sker det næsten umærkeligt.  Vi har alle sammen en individuel følsomhed for effekten af morfinstoffer og en individuel følsomhed for abstinenser efter at have taget dem. Du ser ud til at være temmelig følsom.

Morfinstoffer har mange gode effekter men desværre en stor tendens til at udvikle tolerance som gør at man skal have mere for at få den samme effekt.
Du har taget et af de morfinstoffer som har en ret lang virkningstid og som er længe om at komme ud af kroppen og du kan forvente at det vil give problemer i 1-2 uger efter ophør. Nogle har problemer med depression/dårligt humør i længere tid efter ophør men hvis du kun har de fysiske gener bør det holde op på under et par uger.

Du kan opleve forværring af din migræne i den periode men det vil også normalisere sig igen.  

Hilsen
Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Dreng / mand18 år

Opioider

hvordan påvirker opioider hjernen og hvor mange er cirka misbrugere? (gerne nogle tal da jeg skriver et studie projekt om dette) ...
Pige / kvinde25 år

THC puff

Hvis man ryger thc olie i puff bars, bliver man så påvirket, hvis ikke puffen er opladt og kan varme olien ordentligt op? ...
Se flere spørgsmål >