Spørgsmål i Brevkassen d. 24.8.2015

Hjælp – Ven i misbrug

KategoriBlandet med alkoholCannabisEnsomhedFeststofferHashKokainKonkrete bekymringerLSDMDMAPårørende

Spørgsmål fraDreng / mand21 år

Jeg har igennem de sidste par uger overvejet, hvad man kan gøre, når man står og overværre ens ven komme længere og længere ud, i et stofmisbrug. 
Min ven er 21 år gammel, og er lige startet på første år på HF, for anden gang. Han har altid været glad for, at gå i byen og har også røget Hash engang imellem, men ellers har han haft et fornuftigt og distangseret forhold til hårdere stoffer. Han har nu hele sommeren taget Kokain, LSD og MDMA op til flere gange, og tager stadig kokain ca. hver eneste weekend. 
Jeg skriver, fordi jeg virkelig ikke aner, hvad man skal gøre som "pårørende". Han er en af mine gode venner, og vi har altid været meget ærlige overfor hinanden, men han har igennem sommeren forsøgt, at skjule for mig, at han har taget stoffer, da han skammer sig over det, hvilket jeg har fuld forståelse for. 
Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre, for han har selv en gang erkendt, at han har et problem, men han har forsøgt, at undgå emnet lige siden. 

Jeg vil gerne forslå ham, noget rådgivning i et misbrugscenter, men er næsten 100% sikker på, at han vil takke nej, da han vil synes det er pinligt. Så mit spørgsmål er egentlig, hvad kan man gøre for at hjælpe? For jeg kan ikke stå og se på længere. 

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

rusmiddelekspert-flemming

Hej

Stor anerkendelse af at du bekymrer dig om din ven, og at du gerne vil hjælpe ham. 

Det du med held kan gøre, er at give ham et billede af hvordan han var inden han begyndte at tage stoffer, og hvordan du oplever ham nu. Det kan han nemlig ikke sige passer. 

Så tænker jeg på at han måske har noget famile, som kunne støtte ham. 

Du vil sikkert sige, at hvis du fortæller det til hans famile, så vil han bliver sur og måske forkaste jeres venskab, problemet er jo bare, at hvis du ikke gør noget/siger noget til nogen, så vil du alligevel miste ham, hvis han fortsætter ud i stofferne. 

Du kan også som et første skridt tilbyde ham at følge med ned til et rådgivningssted. 

I langt de fleste kommuner er der et sted for unge, som ikke minder om misbrugscentre. hvis du skriver hvilken kommune du bor i skal jeg finde det relevante sted for dig. 

Kommunerne skal også tilbyde anonym rådgivning og behandling, hvis han "bare" har rusmiddelproblemer.

Skriv gerne igen

mvh

Flemming

rusmiddelekspert-flemming
rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Rusmiddelekspert – Afdelingsleder v/Helsingør Rusmiddelcenter, primært Helsingung, som er Helsingør kommunes tilbud til unge under 25 og deres forældre. Flemming har mange års erfaring i at tale med forældre og deres børn. Har en Master i sundhedspædagogik.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Hash

Jeg vil høre hvordan man kan få hashen ud af kroppen, ved hjælp af noget. ...

Eftervirkninger efter hash misbrug af ung mand

Hej Tusind tak fordi jeg kan spørge jer, det er jeg meget taknemlig for! Min søn er nu 19 år. Da han var 16 år begyndte han at bruge hash en gang i mellem. Det eskalerede og blev til tider et hverd...

Måske har min dreng på 17 år et hash misbrug

Min søn på 17 år har måske et hash misbrug, men han vil ikke åbne sig op overfor mig. Jeg ved han har gjort det, fordi jeg tog ham i og gøre det indenfor , imens jeg ikke var hjemme, Men kom hjem. ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4