Findes der gratis terapi grupper, vil gerne stoppe med kokain misbrug, mvh Martin
Hej Martin
Undskyld jeg svarer lidt sent, men jeg har lige holdt ferie.
Ja, der findes forskellige gratis grupper for folk som ønsker at stoppe med deres kokain (eller hash) misbrug.
Alle kommuner er faktisk forpligtet til at tilbyde gratis og anonymt behandlingsforløb for de mennesker som ønsker det. Så hvis du henvender til dit kommunale rusmiddelcenter, vil de henvise dig til det tilbud.
Udover det kan man helt gratis deltage til NA (Narcotics Anonymous) møder. I bund og grund drejer det sig hverken om terapi eller grupper, men snarere støttemøder, men for en del mennesker fungerer det faktisk som en slags terapigrupper.
I tidens løb har jeg oplvevet både mennesker som fik gavn af den ene eller den anden tilbud, samt mennesker som ikke fik gavn af kommunal behandling eller NA møder, så du bliver nød til at prøve dig lidt frem og mærke efter hvad er godt for dig. Dog er min bedste råd -sandsynligvis fordi jeg selv arbejder i et kommunalt behandlingscenter- at du først henvender dig til din kommune og bagefter prøver at se om NA kunne være noget for dig.
Held og lykke med det.
Mvh
Eric