Spørgsmål i Brevkassen d. 6.11.2023

Efter hash i 2014

KategoriAngstCannabisHashKonkrete bekymringerStoffer og hverdagenTraumerTrivsel i hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand29 år

Hej eksperter, Jeg skriver da jeg har et spg. For 9 år siden røg jeg hash og i den forbindelse fik jeg total angst hvor jeg troede jeg skulle dø osv. men lige siden det føler jeg at mine tanker er forandret total. Jeg har aldrig rigtig taget hånd om det, men synes bare mine tanker er helt anderledes og føler ikke jeg kan tænke normale hverdagstanker. Desuden har jeg også haft svær ved at tænke og glæde mig fordi jeg ved at tankerne vil komme og jeg ikke kan være glad.. Jeg leder efter et svar på hvad det er der er sket..

Svar fra rusmiddelekspert Søren Holm

Hej

Det lyder ret ubehageligt, at have haft det på den måde de sidste 9 år, og jeg tænker, at det vil være godt for dig at få taget hånd om det.

Du skriver, at du leder efter et svar på, hvad der kan være sket, så det vil jeg forsøge at give dig. Mit svar er dog kun én mulig forklaring, og jeg tænker, det er vigtigt, at du også søger hjælp andre steder. Det kan for eksempel være gennem din læge.

Det lyder til, at du havde en meget voldsom oplevelse, da du røg hash for 9 år siden. Den type stofoplevelse kan være ret traumatisk, selvom den ”kun” foregår inde i hovedet. Det, som du kæmper med, kan derfor være en angstreaktion på grund af den voldsomme oplevelse. Altså samme reaktion, som hvis du havde haft en traumatisk oplevelse i ”virkeligheden”. Det er altså ikke sikkert, at det har noget med selve stoffet at gøre. Det, som du oplever, kan være en normal psykisk reaktion på en meget voldsom oplevelse, som du har brug for at få bearbejdet.

Der er forskellige måder at arbejde med angst på, og jeg tror helt sikkert, at du vil kunne få hjælp, hvis du henvender dig til din læge. Hvis du tidligere har forsøgt at få hjælp, men det ikke er lykkes, så prøv igen. Det skal nok lykkes på et tidspunkt. Det kunne muligvis være godt at få hjælp af en person, der ved noget om traumatiske stofoplevelser. Jeg vil ikke anbefale nogle bestemte personer, men jeg ved, at nogle psykologer har dette område som speciale. Det kunne derfor måske give mening for dig at undersøge mulighederne for hjælp på nettet.

De bedste hilsner

Søren

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde20 år

Skadet af hash

Kære Netstof Jeg ved ikke hvor vi skal række ud henne, så nu vil jeg se om I kan hjælpe. Min datter på 20 år spiste for over 14 dage siden en drømmekage med hash. Hendes kæreste ryger flere gange d...
Pige / kvinde18 år

Thc slikkepind

Hej jeg er på sommerferie i Grækenland, og har købt 3 thc slikkepinde fordi mig og min veninde gruppe nogen gange ryger og prøver forskellige ting. Tænkte det kunne være sjovt med de her slikkepind...
Pige / kvinde50 år

passiv rygning

Hej Jeg arbejder på et plejecenter, hvor en beboer ryger hash, han skal lufter ud inden jeg kommer der ind, men tit lugter det også på gangen, skal jeg være nervøs for at jeg kan teste positiv, hvi...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Næste chat er torsdag 17. oktober :)

Læs mere >