Søn ryger hash

Hej Dorte

Der er jo ikke så meget at gå efter i dit skriv, men godt, du prøver at finde nogle alternative tilgange. 

Jeg og du kan jo konstatere, at det i har gjort ikke har haft den ønskede virkning, selv om intentionen har været god. 

Jeg kan fortælle hvordan vi ville tænke hos Helsingung i Helsingør kommune. 

1. ville vi tænke at den unge mand sandsynligvis oplever at hashen gør noget for ham, som gør at han føler livet lettere/nemmere at klare. Så for at hjælpe ham, ville vi tænke at vi var nødt til at finde ud af hvorfor han ryger, hvad er det hashen gør for ham. 

2. ville vi ikke kalde ham misbruger, vi oplever at når vi bruger det ord, så stopper samtalen med den unge, forstået på den måde, at de holder op med at høre det vi siger. Typisk så oplever de det jo ikke som et misbrug, men et forbrug. 

3. vi tager meget sjældent urinprøver, fordi vi oplever at de ikke gør noget godt for relationen, det er meget grænseoverskridende at kontrollere unge og specielt ens eget barn. Vi oplever også at vi fra at tale om hvad der kunne være hjælpsomt for den unge, i stedet kommer til at tale om testen var korrekt og hvorfor den evt. ikke var. Der findes også mange måder at snyde med testen. Jeg tænker – hvis du tror du har brug for at tage en test, så behøver du ikke tage testen. Snak i stedet med din søn om hvorfor du tænker det er nødvendigt at tage testen. 

4. om der skal være en konsekvens – tja det ved jeg ikke – men du skal være helt skarp på i hele dette forløb, at du under ingen omstændigheder må sige noget du ikke mener og som du ikke har tænkt at leve op til. Hvis du for eksempel siger (hvis du ryger her bliver du smidt ud), en ret kontant konsekvens. Hvis du så finder ud af han ryger, og ikke smider ham på porten, så har du tabt nogle ret vigtige troværdigheds point. Så tænk dig om inden du siger noget. Du skal mene det du siger og ikke sige noget du ikke vil udføre. 

Nå det var lidt om hvad jeg tænkte. 

Den sidste ting jeg tænker er at I skal prøve at få lidt professionel støtte og hjælp. Du/I kan ikke være behandlere for jeres eget barn, så tag sønnen og opsøg et rådgivningstilbud, og få hjælp til at komme videre, for det er jo heller ikke holdbart, at det udvikler sig til et konfliktpunkt, det kan hverken din søn eller dig/jer bruge til noget. 

skriv gerne igen, hvis der er noget du vil have uddybet.

mvh

Flemming