Sidelinjen
Spørgsmål fraPige / kvinde23 år
Hej. Jeg Har været sammen med min kæreste i 6 år. Han har røget hash hverdag i mere end 10 år. Nu har han endnu engang sat sig for at stoppe med at ryge hash. Det resultere dog hver gang i at han bliver meget aggressiv, og truer med det ene og det andet. En gang under hans forsøg på rygestop havde han fat i mig så voldsomt at jeg havde blå mærker formet som hans fingre på min arm. Jeg vil rigtig gerne have at han stopper, for hans egen sundheds skyld. Men ved ikke hvordan jeg psykisk skal komme igennem det, for må indrømme mine nerver sidder helt ude på tøjet. Han ender altid med at begynde igen, fordi han bliver ked af den måde han behandler mig på Jeg elsker ham rigtig højt, og normalt har vi det helt fantastisk sammen
Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe
Kære 23 årig kvinde
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at det er en svær situation du sidder i.
På den ene side elsker du din kæreste og vil gøre meget for jeres forhold. Måske endda finde dig i at han ryger hash for at få de fantastiske øjeblikke.
På den anden side ønsker du at kæresten laver rygestop, får et bedre helbred, og måske dermed også, at I får et bedre forhold. Og i den proces kommer du til at udsætte dig selv for helt urimelige voldsomheder.
Der er flere ting i spil her, men hvis vi skal holde os omkring hashen, så ser jeg tre elementer som din kæreste bøvler med. Den fysiske afhængighed, den psykiske afhængighed og den personlige udvikling og adfærd, eller nærmere mangel på samme.
Din kæreste har røget hash i mere end 10 år – det betyder at han er fysisk tilvænnet. Det vil sige at hans krop fysisk reagerer med abstinenser når han ikke har røget. Abstinenssymptomer viser sig som uro, rastløshed, utilpashed, sveder – særligt om natten og våde håndflader og aggressioner. Hvis man ikke er vant til at mærke sin krop og sine følelser, kan det være overvældende og ubehageligt.
I forhold til den psykiske afhængighed, kan man se på hashen som en løsning på noget andet der ikke fungerer. Når han så bliver ”frataget” den løsning og ikke har noget andet at sætte i stedet, bliver han desperat. Det er dog aldrig i orden at gribe til vold! Han er nødt til at lære sig andre og mere hensigtsmæssige strategier og det kan tage lidt tid – selvsagt – hvis man har løst problemer/udfordinger med hash, under hele sin udvikling fra barn til voksen.
Det betyder at han er nødt til at indstille sig på en personlig udvikling – altså at lære sig nye måder at være voksen på og med andre strategier.
Til dig vil jeg sige, at du ikke længere skal stille op til hans voldsomme udfald. Når dine nerver sidder uden på tøjet, så har du været i den situation for mange gange. Han må tage væk fra hjemmet i den sværeste tid – sommerhus med en ven eller andet og så kan han søge støtte hos nogen der ved hvad det drejer sig om. Der er Rusmiddlecentre over hele landet og de fleste har ungeafdelinger, som forstår ungeprobleamikker.
Det her vil være en proces for jer begge – på hver sin måde – og det er selvfølgelig mulig. Den første betingelse er at han virkelig VIL lave livsstilsændring.
Du, på din side, har jo også et valg i forhold til hvordan du vil og kan leve dit liv.
Held og lykke til jer begge.
KH Lone