Pårørende til misbruger, og under uddannelse som socialrådgiver
Spørgsmål fraPige / kvinde
Jeg skriver til jer, da jeg har en kæreste der netop er kommet i behandling for hash og stofmisbrug.
Jeg har selv været meget i terapi, faktisk helt fra barnsben. Jeg er netop begyndt at læse til Socialrådgiver, og disse elementer giver nogle konfliket i vores forhold. Det falder mig meget naturligt at "snakke og agere" lidt som en socialrådgiver. Jeg prøver altid at få min kæreste til at lave forskellige øvelser, skrive selvtilfredshedsskemaer, osv. Jeg kan være meget kontrollerende, som et resultat af ren og sker frygt, hvilket ender ud i at jeg altid stille spørgsmålstegn til "hvor god en idé det nu er, at du tager til den fest?" osv osv…
Min kæreste sagde så til mig her den anden dag: "Nogen gange, har jeg simpelthen brug for min kæreste og ikke min "socialrådgiver"-kæreste". Det ramte mig virkelig hårdt, for jeg forstår ham udemærket, og ønsker brændende at ændre på det. Problemet er så, at denne måde at kommunikere, tænke og analysere på, ikke er noget nyt jeg lige er begyndt på, men det næsten er helt inkarneret i min personlighed. Jeg er ikke længere jeg er bevidst om, hvornår jeg bevæger mig væk fra at være kæreste, og imod at agere "socialrådgiver". Der begynder næsten at opstå en komplementær-kommunikation i vores forhold, og konsekvenserne af det, begynder for alvor at kunne mærkes.
Har i et godt råd?
Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe
Kære ”socialrådgiver-kæreste"
Tak for dit brev. Det kan være lidt svært at give dig et godt råd, men jeg vil forsøge at lave nogle betragtninger på det du skriver.
Det at tage en uddannelse inden for et givent fag, betyder også en implementering af ny viden og personlig udvikling. Du er ved at tage en uddannelse inden for det vi vil kalde et ”hjælper-fag” så det er ikke mærkeligt at du forsøger at hjælpe der hvor der er brug for det. Du bliver nu skolet til at finde problemet, tage handling, til at finde nye muligheder og til et rummeligt syn på andre mennesker.
Din kæreste, som du fortæller det, har et behandlingskrævende forbrug af rusmidler. Når man formentlig har været ”nødt” til at handle på sine udfordringer ved at tage rusmidler, er det ikke en særlig konstruktiv handlemåde. Så det aktiverer selvfølgelig dit ”hjælper-gen”.
Som du også selv er inde på, synes jeg du skal være opmærksom på følgende; om I er ved at vokse fra hinanden på en naturlig måde, om det der binder jer sammen er kærlighed eller om det er et forhold der stimulerer dig i hjælper-rollen og ham i at være passiv og være den der bliver hjulpet.
Det er interessant, at det er dig der skal lave noget om eller at det er dig der ikke kan udvikle sig. At det er dig der gør noget forkert. Der kunne også være den mulighed at din kæreste lægger rusmidlerne og går i gang med en personlig udvikling. Jeg er rimelig sikker på at din socialrådgiver-kommunikation vil forandre sig i det øjeblik i matcher i har et ligeværdigt forhold.
Det lyder som om du bliver en god socialrådgiver – en socialrådgiver helt ind i marv og ben. Faget er på mange måder en livsindstilling og en livsstil som er svær at lægge til side.
Held og lykke med det hele.
MVH Lone