Need help

Hej .. 

 

Min kæreste på 21 år og jeg (23) har været sammen i lidt over et år. Da jeg mødte ham var alt perfekt , han havde uddannelse – god økonomi – vidste hvad han ville med sit liv. Efter noget tid gik det op for mig, at alt han han sagde var løgn, og at han rent faktisk røg så meget hash, at han var umulig at finde ud af. Han løj om alt og han troede virkelig selv på sine løgne. Han har ADHD skal lige siges og brugte hash som undskyldning for hvorfor han røg. ( Min søster har også ADHD så jeg kender til det og ved man kantage medicin, ved også at det kan ha en lammende virkning og derfor valgte min søster medicin fra, hun røg også lidt men er stoppet igen ) Jeg troede i starten at det ikke var så slemt, men så begyndte han at hidse sig op over de mærkeligste ting når han var hos mig ( skal lige siges han boede i starten på Sjælland og jeg i Jylland ) han råbt og skreg og kaldte mig diverse ting og sager og slog op over intet.. ( med tiden fandt jeg ud af det var i de perioder hvor han IKKE røg han blev sådan , abstinenser evt?? ) Dette gad jeg selvfølgelig ikke finde mig i , så efter 3 mdr sagde jeg til ham at jeg ikke troede han var parat til et fast og seriøst forhold. Han ringede efter 1½ mdr og bad mig give ham en chance for nu havde han forandret sig. han havde arbejde, ny lejlighed og hash var han stoppet med. Jeg tænkte at det ville jeg se med egne øjne så jeg tog over til ham ( eller dvs hans ven for hans 'lejlighed' havde han ikke fået nøglerne til ) .. Han havde ganske rigtig fået et arbejde, men han røg endnu mere end før .. bong blandt andet.. og det var 5-6 hoveder om dagen.. resten var løgn. Jeg fortalte ham, at hvis vi skulle have en chance så måtte han flytte med mig til Jylland ( juni månede ). for det var tydeligt at han ikke kunne komme nogen vegne i hans omgangskreds. Han flyttede med mig og det var rigtig svært for ham i starten. Men det at han var villig til at flytte gjorde også at jeg vidste vi skulle være sammen. Så begyndte han på teknisk skole (august månede) for at starte uddannelse og det gik fint – lige ind til jeg skulle på ferie i 2 uger – så røg han tilbage til hash .. Jeg blev gal , og det kunne han selvfølgelig godt forstå.. Han prøvede derefter at trappe ned og det gik rigtig godt. han røg ikke i semptember eller oktober mdr. I november begyndte han at ryge igen fordi vi fik en nabo han kendte som havde det. Så fik vi indbrud kort efter og alt gik ned af bakke og jeg røg ned med depression. jeg kunne ikke klare til alt den ansvar mere, for drengen kunne intet selv. Jeg tog ham til møder, jeg sørgede for penge, jeg sørgede for at handle og gøre rent, jeg sørgede for at HAN havde det godt. sAMTIDIG med jeg også skulle sørge for min skole, mig selv osv osv . Kort efter fandt vi ud af at jeg er gravid.. Det hjalp lidt på min depression , men han røg stadig engang imellem. Så skulle vi besøge min familie hele december mdr ca 3 timer væk fra hvor vi bor , og i den mdr røg han ikke. Jeg var rigtig stolt, men så kom vi hjem til vante omgivelser og han skaffede sig hurtigt noget.. Vi skulle flytte d 1/2 og lige inden satte jeg mig ned og prøvede at snakke med ham om, hvad der ville være passende for ham at ryge i mdr, for jeg ku åbenbart ik få ham til at stoppe så i det mindste ku jeg få ham til at trappe ned! Jeg fortalt ham at jeg slet ik stoler på ham mere, fordi han konstant lover at han stopper og så to dage efter bryder han det løfte. Han sværger på sin mor og dit og dat at han nok skal stoppe, at det bare er fordi han har det dårligt lige pt, han føler sig ensom pga hans venner er på sjælland. I get that, men ingen har lagt lås på ham. Han ku sagtens ta ud og finde venner her DER IKKE RYGER men det vil han ik . Han lovede mig at 2 gange i mdr ville være nok for ham, for så ville lysten til at ryge forsvinde ligeså stille.. Jeg sagde at han skulle bevise at jeg ku stole på hans ord, for ellers ku vi ligeså godt stoppe her. Han sagde ja ok jeg lover og jeg skal være far så jeg har noget at bevise.. Måske var jeg naiv, men jeg troede på ham! .. håbede inderligt han talte sandt.. Men tre dage efter kom han og ville ryge. Jeg blev rasende og sagde at nu var det slut! jeg kunne ikke mere.. Han tog over til en veninde og snakkede med hende om det, og hun er i samme situation, hun har bare to børn i stedet . Hun fortalt hvordan hun havde det osv osv, og det var somom han indså hvad han havde gang i. Da han kom hjem undskyldte han og sagde at han godt kunne se han havde et problem ( FØRSTE gang han har indrømmet det i et helt år ) og at han ville prøve og trappe ned… Derefter gik der en uge, så 'fandt' han noget i sin lomme som han jo ikke bare ku ha til at ligge der. Jeg lod ham ryge det fordi det var gået en hel uge, jeg var stolt. Så gik der yderligere 8 dage og jeg var ENDNU mere stolt for det så ud somom det var fremskridt.. lige indtil dagen efter hvor han lige mødte en ven som skyldte ham penge men i stedet havde hash . han røg det og resten af det røg han dagen efter.. Så gik der en dag og han skulle på arbejde med en ven. Da han kom hjem var han skæv – han påstod han havde taget to hvæs og havde det dårligt med det. Så dagen efter dét havde han det igen dårligt fordi systemet er imod ham mener han og fordi han stadig føler sig trist og ensom… Jeg kan godt se mønstret er ved at komme igen .. Så mit spørgsmål er, hvad skal jeg gøre??? Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg elsker ham inderligt og kan ikke gå fra ham , vi er forlovede og skal have et barn … Er der nogle måder jeg kan hjælpe ham på? med at indse at hash ikke skal bruges som lykkemiddel? At man kan løse sine nedture på andre måder?? .. Jeg tør knap nok ta' i skole fordi jeg ved han sidder hjemme og kan finde på at ryge. Jeg stoler ik på hans ord mere overhovedet . Jeg giver drengen så meget, men får bare lort i hovedet gang på gang .. Og jeg kan ikke klar til det mere.. Jeg har forklaret ham hvordan en depression hænger sammen, han støtter mig men samtidig trækker han mig også længere og længere ned når han gør de her ting. Og det er hverken sundt for os , for mig eller for barnet. Jeg må ikke ta mine piller netop pga jeg er gravid og jeg finder da ikke trøst i hash … Hvad kan jeg gøre for at overbevise ham og hjælpe ham ud af det pis??? .. 

 

dette er selvfølgelig bare en 'kort' version af min historie… 

 

På forhånd tak ..