Spørgsmål i Brevkassen d. 19.12.2017

Min kæreste er hashmisbruger

KategoriBedøvende stofferCannabisCBDForbrug eller misbrugHashHHCKæresterKærlighedKonkrete bekymringerKrop og sundhed
rusmiddelekspert-flemming
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde19 år

Hej. 

Jeg været sammen med min kæreste i 3 år, og han har været hashmisbruger i lidt mere end 6 år. Da jeg mødte ham var jeg 16 år og han 21 år. Vi har det rigtig godt med hinanden og kan ikke leve uden. 

I starten da vi kom sammen, havde jeg faktisk ikke noget problem med rygningen, fordi jeg var så ung – jeg tænkte sikkert, at han ville stoppe på et tidspunkt. 

Han er i gang med en god uddannelse og møder rigtig godt op. Han træner endda også. Men han ryger også hash.
så grunden til, at jeg ikke kan leve med hans misbrug, er nok, fordi jeg kan se det ødelægger ham. han husker dårligere, og bedøver sine hjerneceller gang på gang. 

Han er i gang med at stoppe, og han siger, at han gerne vil, men alligevel falder han i hver fredag, lørdag, søndag og noglegange også mandag.. Han fået hjælp hos "U-turn" – det hjalp i 3 måneder, men så startede han igen.
jeg er godt klar over, at jeg ikke kan få ham til at stoppe – han skal ville det selv, men hver gang jeg siger det til ham, så siger han, at han gerne vil stoppe – men det sker bare ikke?

Før denne sommerferie sagde jeg til mig selv, at jeg ville gå fra ham, hvis han ikke stoppede – men det kan jeg virkelig ikke, og det har jeg heller ikke lyst til, så den mulighed er lidt udelukket.

jeg skriver til jer, fordi jeg virkelig virkelig virkelig ikke ved, hvad jeg skal gøre herfra…

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

rusmiddelekspert-flemming

Hej

Det kan jeg godt forstå du synes er svært, at stå og kigge på noget, som ikke fungerer hverken for dig og sikkert heller ikke for ham. 

Der er en masse ting jeg tænker, men det er jo dig og dine tanker der tæller. 

Nu skriver jeg hvad jeg tænker, så må du se om noget af det får dig til at tænke 😉 / reflektere over jeres liv, og måske ligger der et eller andet sted en ny tanke du kan gribe fast i.

For det første tænker jeg det er vigtigt for dig, hvis du har en du kan tale med. hvis du boede her i Helsingør, hvor jeg arbejder, ville du selv kunne få samtaler om hvordan du skal tackle dit og hans liv lige nu. Måske er det også muligt i U-turn. For det er rigtig svært at tænke selv, nogen gange kan man bedst finde ud af hvad du tænker når du fortæller det til en anden, og rent faktisk hører hvad du selv tænker. Ellers find en god veninde / en du plejer at kunne tale godt med, og som er god til at lytte. 

Han har jo i hvert fald røget regelmæssigt og måske næsten dagligt i 3 år, al den tid han har kendt dig og jeg tænker han også har røget noget tid inden han lærte dig at kende. Så min påstand er at du måske aldrig har kendt den rigtige person (på nær de 3 måneder han var i U-turn) hvis han ikke røg der. 

Så tænker jeg det er vigtigt, at du finder ud af hvad du gerne vil i dit liv, hvor du vil hen (bo, arbejde med, hvem du gerne vil være som person, hvor mange børn) kort og godt dit fremtidsperspektik. Hvordan tænker du, du kommer derhen.

Jeg ved ikke om du hare brug for noget om hvordan du kan tale med din kæreste om det, men helt kort så handler det om at du hele tiden skal tale om hvordan hans forbrug påvirker dig, hvad du oplever, hvad du føler. Det kan han nemlig ikke sige ikke er sandt. Så han er nødt til at forholde sig til hvad han vil gøre ved det. 

Jeg tænker også det er vigtigt du ikke siger noget du ikke mener og du mener det du siger. så ikke noget med at true med at sige "så rejser jeg hvis……..", hvis du ikke har tænkt dig at gøre det. 

Jeg tænker også det er vigtigt du bliver klar over hvor dine grænser går, og hvad du vil være med til i dit liv. Så hvis du skal stille konsekvenser op for jeres samvær/forhold, så er det vigtigt at det ikke bliver dig der skal træffe et valg, men at det er ham der træffer valg. 

Du kunne for eksempe vælge at sige: jeg synes du er en fin fyr jeg elsker dig utrolig meget og vil gerne leve sammen med dig, men jeg vil kun gøre det hvis du………………, hvis du ikke gør det er jeg nødt til at ……..,  På denne måde bliver det ham der træffer et valg, og ikke dig. Du har godt nok opstillet nogle regler, men det er vel også rimeligt at du gør det for dit liv, ellers kommer du jo til at leve en andens liv.

Som du selv skriver du ved godt det er ham der skal træffe et valg om evt. at stoppe, men det er dig der skal leve med konsekvenserne af hans valg, så derfor er det vigtigt du finder ud af som jeg skrev tidligere, hvilket liv er det du gerne vil have?

Endelig kan det være, at du hvis du bliver tydelig i hvad du ønsker, også bliver en hjælp for ham i at træffe et valg. det kan jo så være at han træffer et valg, om at fortsætte med hans livsstil, og hvis det er det han vælger må du jo være klar til at stå ved dit valg, hvis det er anderledes. 

Nogle gange kan den tydelighed, være det der får kæresten til at træffe et andet valg, men det kan som sagt også være han vælger noget andet, men det er så hans valg. Du skal stå ved dit valg. 

Håber det gav stof til eftertanke. 

Du er meget velkommen til at skrive igen.

mvh

Flemming

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand18 år

Psykisk sygdom og hash

Hejsa jeg er en dreng på 18 som har en bror med skizofreni, og 2 andre familie medlemmer med psykisk sygdom. Jeg er vel derfor “psykisk sårbar” men vil vildt gerne prøve hash. Er det fo...
Pige / kvinde18 år

Hashrygende kæreste

Hej Jeg er sikker på at j har fået beskeder som denne utallige gange før. Men alligevel bliver jeg næst til at skrive, fordi der ikke som sådan er nogen historier der er helt ens. Jeg har en kærest...
Dreng / mand21 år

Bare nysgerrig

Hej jeg har et spørgsmål,fx personen ryger hash regelmæssigt hver dag i 2-3 år og personen vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det at stoppe helt ,er det forskellige fra person til person og hvis...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >