Spørgsmål i Brevkassen d. 14.1.2018

Min forlovede er afhængig og kan ikke stoppe

KategoriBedøvende stofferCannabisCBDHashHHCKæresterKærlighedPårørendePotSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde21 år

Hej Min mand og jeg har været sammen i 3 år og vi har en søn på 1 1/2, min mand er nu været ryger i 1 år Ca, nu mens vi har været sammen. Han er afhængig af hash, og har meget gange i løbet af hans liv haft hash som hans højre hånd. Han har været 2-3 gange i behandling. Han har adhd og har nogle gange svært ved at styre sin vrede eller sine tanker. Hvilket han mener hashen hjælper ham med, men nu kan han gå helt i det røde felt vis hashen ikke er tilstede eller han ikke kan skaffe det. Plus det tager på vores økonomi. Han har nu mange gange sagt inden for det 1/2 års tid sagt han snart skulle stoppe. men jeg syntes han bliver ved med at strække stoppet. Jeg har foreslået at han skulle i behandling igen men det vil han ikke, da han ikke mener han er så langt ude. Jeg har spurgt han om at han kunne stille roligt skue ned på forbruget og derved stoppe langsomt, men han siger det vil gøre det sværere. Han er også bange og urolig for hans humør og hans vrede bliver værre når han stopper. Jeg ved snart ikke om jeg vil være med i alt hans behov for hashen. Da jeg bare vil ønske en familie med min mand som vil kunne tænke mere på hans søn og jeg ind at tage ind til kbh for at få hash, når han mangler det. Og en bedre økonomi da det altså er omkring 1200 han bruger online måneden plus de øl han drikker på vejen fordi han hader bus og tog.. Vil rigtig gerne have hjælp til nogle midler for han kan stoppe eller i det mindste noget der kan hjælpe mig med at kunne sætte mig ind i hvordan jeg kan hjælpe ham.

Svar fra Pårørende Finn Halkjær

Kære du …

Tak for dit spørgsmål angående din kæreste og dig og jeres fælles barn.

Det er forståeligt, at du bliver utålmodig og frustreret, hvis ikke du oplever nogen forandringer omkring din kærestes forbrug af hash – når nu han selv har udtalt, at han ønsker ændringer.

Det er imidlertid oftest en meget svær og kompleks ting at reducere, holde pause eller stoppe helt m forbruget – idet det jo formentlig er blevet et hjælpsomt midddel til at håndtere hans tanker og følelser med. Så han kan have de bedste oprigtigste intentioner og ønsker om at ville lave forandringer – men hvornår er man/han klar og har overskud til at få gjort det! En almen kendt udfordring for de fleste, hvis man gerne vil lave ændringer i sit liv – men vaner, ritualer og andet kan gøre det rigtig svært at lave ændringerne. Nogen gange skal der sættes noget andet i stedet – din kæreste er også ekstra udfordret af en ADHD problematik – og bla bekymret for sine vredesudbrud.

Du skal selvfølgelig gøre op med dig selv , hvor dine grænser går – men du er meget vigtig i forhold til at kunne hjælpe og støtte ham. Selvom han pt ikke ønsker behandling – kunne det måske være en ide at opsøge et behandlingssted i den kommune i bor – med udgangspunkt i dine bekymringer. Få hjælp til hvordan du kan og skal forholde dig – så der bliver mere plads til at være dig – og hvordan du skal forholde dig til din utålmodighed, så den ikke bliver et yderligere pres for din kæreste. 

De bedste ønsker Finn

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand18 år

Psykisk sygdom og hash

Hejsa jeg er en dreng på 18 som har en bror med skizofreni, og 2 andre familie medlemmer med psykisk sygdom. Jeg er vel derfor “psykisk sårbar” men vil vildt gerne prøve hash. Er det fo...
Pige / kvinde18 år

Hashrygende kæreste

Hej Jeg er sikker på at j har fået beskeder som denne utallige gange før. Men alligevel bliver jeg næst til at skrive, fordi der ikke som sådan er nogen historier der er helt ens. Jeg har en kærest...
Dreng / mand21 år

Bare nysgerrig

Hej jeg har et spørgsmål,fx personen ryger hash regelmæssigt hver dag i 2-3 år og personen vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det at stoppe helt ,er det forskellige fra person til person og hvis...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >