Spørgsmål i Brevkassen d. 8.10.2014

Langt ude..

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisEnsomhedHashKonkrete bekymringerPotSkunkStoffer og abstinenserStoffer og hverdagen
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Hej. Jeg er en pige mellem 14-16 år. I de seneste 2 måneder har jeg røget hash meget hyppigt, mindst 3-4 dage om ugen. Jeg blev med at sige at jeg havde styr på det, men det har jeg indset at jeg ikke har. Efter det, stoppede jeg med at være sammen med mine venner, der ikke ryger hash. Jeg ved at jeg kunne skrive til dem, og finde en dag, men jeg kan ikke længere finde mod og overskud til det. Jeg har ikke lyst til andet end at ryge. Jeg lyver konstant overfor mine forældre, så de ved intet og det har jeg enormt dårlig samvittighed over. Jeg har fortalt en veninde om det, hun er meget bekymret for mig, og det har ikke lykkedes hende at hjælpe mig. Jeg har flere gange lovet hende at stoppe, men det gjorde jeg desværre ikke. Jeg prøvede, men så faldt jeg i igen. Misbruget har heldigvis ikke påvirket mine karakterer i skolen, men jeg vil virkelig gerne stoppe med at skuffe min veninde, og jeg vil også gerne have mit "gamle" liv tilbage, men det er virkelig svært for mig, da jeg ikke kan tale med mine forældre eller en anden voksen jeg kender. Kan jeg få nogle råd/noget vejledning for hvordan jeg kan komme stoppe med at ryge hash (uden at begynde på afvænningscenter e.l.) , og komme tilbage til min normale hverdag?

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric
Hej med dig
Det er rigtig godt at du har lyst til at stoppe med at ryge hash og det er rigtig godt at du skriver til os på Netstof.
 
I bund og grund, at holde op med at ryge hash er det samme som at holde op med en dårlig vane ( som f.eks., at ryge tobak), når man, som dig, kun har røget i kort tid. Dvs at hvis du samler din viljestyrke og prøver igen og igen burde det nok lykkkes forholdsvis hurtigt. Når det er sagt, hvis du har alvorlige personlige problemer som du ikke har nævnt i din mail, kræver det måske mere i det.
 
Der er mange forskellige måder at holde op med at ryge hash. jeg har mødt nogle mennesker som bedst kunne stoppe hvis de smed deres hash, papir, pibe og øvrige redskaber ud, andre som bedst kunne stoppe hvis de havde en lille klump gemt i deres bolig. Nogle som langsomt trappede ud og andre som stoppede på en gang. Min egne preference er at stoppe på en gang og tage det ubehag der føler med i stedet for at trække det ud…men som sagt kan andre måder virke lige så godt.
 
Der findes en engelsk hjemmeside med et selvhjælspprogram, som jeg ved har været meget hjælpsom for nogle mennesker. Måske kunne du prøve det. Her er adressen. http://www.knowcannabis.org.uk/selfhelp.htm
 
Endeligt vil det sandsynligvis være en god ide at tale med dine forældre om dine problemer. Hvis de er nogenlunde fornuftige og kærlige, vil du gør alt for at hjælpe dig, og så vil du blive fri for at skulle lyve og have dårlig samvittighed. Personligt, vil jeg altid være glad og taknemlig hvis mine børn kommer til mig med de problemer de synes er uoverskuelige, selv om jeg i øvrigt synes at det er dumme eller irriterende problemer.
 
Held og lykke med at stoppe.
Du er meget velkommen til at skrive igen for at fortælle mig hvordan det går.
 
Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde21 år

Skunk?

Hej, jeg er en pige på 21 år jeg fik røget en joint, og mener det er skunk, manden sagde den var blot normal stærk som solgte mig den, (det er ikke hash) for jeg så de grønne klumper og hash er bru...
Pige / kvinde29 år

Kropslige symptomer

Hej Netstof. 😊 Jeg skrev forleden til jeres SMS-coach angående nogle symptomer, hvor rådgiveren stærkt rådede mig til at kontakte en læge. Det skal i selvfølgelig have stor tak for! Jeg fik i mand...
Dreng / mand36 år

HHC drucket

Hej Netstof jeg er desværre blevet drucket med stoffet HHC, kortfortalt skete det til en famillie fødselsdag, hvor den enes kæreste bruger dette i sin vape, jeg var total uvidende om at der var nog...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >