Spørgsmål i Brevkassen d. 26.9.2012

Hash eller alkohol?

KategoriAlkoholBedøvende stofferCannabisCBDEdiblesForbrug eller misbrugHashKrop og sundhedNysgerrighedPot
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand

Hej Henrik

Jeg er en mand på 20 år, der til dagligt studerer på musikkonservatoriet. Tidligere tog jeg ofte ud og drak mig i hegnet i weekenderne, og jeg var af den opfattelse, at hash er farligt, og alkohol er bare lidt usundt. Nu kan jeg dog mærke, at mine vilde ungdomsbehov for fest osv ikke er så kraftige længere. Jeg nyder således i langt højere grad rusen ved at spise noget hashkage end ved at drikke alkohol, når jeg sidder og hygger mig i en forsamling. Og efter forskellig research på nettet kan jeg kun finde psykiske risici ved at ryge sig skæv 3-4 gange om ugen (mit forbrug ligger på en gang hver 1,5-2. måned). Alkohol dræber derimod hjerneceller og ødelægger leveren, hver gang man drikker sig fuld. Så er det egentlig ikke bedst for sådan en som mig, der kun sjældent nyder rusmidler, at indtage hash frem for at drikke alkohol? Og i så fald, har du så et bud på, hvorfor alle medier ser så meget mere ned på hash end på alkohol?

Hilsen

Mig

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej 

Det er svært at give råd ved at sige noget er bedre end andet. Men generelt kan det siges at alkohol jo har en giftvirkning på kroppen som er ret kraftig og påvirker alle organer. Hash påvirker kroppen i varierende grad – mest hvis den ryges, hvor det går ud over lungerne, men der er ikke nogen organskade ved hash i lille forbrug. 

Problemet ved at anbefale det ene foran det andet er at det som kan være ufarligt for dig kan vise sig at give en psykose hos en anden – som man kan se af andre spørgsmål her på siden. 

Det eneste råd jeg vil give dig er som altid at undlade at blande tingene sammen og undgå at bruge dem mest muligt. Husk at når du spiser cannabis frem for at ryge det så får du en meget højere dosis om holder længere og med deraf følgende risiko for at noget går galt. 

Måden stoffer behandles på politisk og i medier har ikke nødvendigvis noget med deres risiko at gøre. Nogle stoffer er meget afhængighedsskabende såsom nikotin men først for nylig er det stof blevet set negativt på fordi det var en del af det kulturelle mønster. 

Hilsen

Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand18 år

Psykisk sygdom og hash

Hejsa jeg er en dreng på 18 som har en bror med skizofreni, og 2 andre familie medlemmer med psykisk sygdom. Jeg er vel derfor “psykisk sårbar” men vil vildt gerne prøve hash. Er det fo...
Pige / kvinde18 år

Hashrygende kæreste

Hej Jeg er sikker på at j har fået beskeder som denne utallige gange før. Men alligevel bliver jeg næst til at skrive, fordi der ikke som sådan er nogen historier der er helt ens. Jeg har en kærest...
Dreng / mand21 år

Bare nysgerrig

Hej jeg har et spørgsmål,fx personen ryger hash regelmæssigt hver dag i 2-3 år og personen vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det at stoppe helt ,er det forskellige fra person til person og hvis...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >