Hash

Hej,

Jeg har en bror, der lige er fyldt 14 år. Han har tendens til at være meget trist og til tider helt melankolsk. Mine forældre er skilt, men de snakker rigtig godt sammen. Jeg har fået lov til at drikke, fordi jeg går i 9. klasse, men da min bror kun går i 8. klasse, må han ikke. 

Han har i langtid virket trist og ikke helt kunnet finde sin plads, eller hvad man siger. Og for et par uger siden, sagde han at han godt ville prøve at ryge hash, hvortil jeg bare sagde at jeg ikke turde. Jeg tog det ikke så alvorligt. Men så i sidste fredag viste han mig en pose med pot, eller hvad man nu end kalder det, som han selvfølgelig havde tænkt sig at ryge. Nu kunne jeg godt se, at han virkelig mente det, men jeg har ingen kendskab til hash og andre rusmidler, så jeg tænkte at en enkelt gang vel ikke kunne skade. 

Søndag skulle mine forældre pludselig snakke om noget alvorligt. Jeg tænkte ikke med det samme, at det havde noget med min bror at gøre, men at det kunne være en mulighed. Min mor kom først sent hjem, fra at have snakket med min far, så jeg sov. Dagen efter fortalte hun mig så, at min bror havde røget hash og at han havde gjort det i nogle uger, udover det havde han også et lille lager, med forskellige slags hash eller pot og bonger osv. Jeg anede selvfølgelig ikke, at det var så voldsomt! Men jeg tænkte, at der ikke var grund til at gøre det værre, ved at sige til min mor, at jeg vidste han havde gjort det – så jeg sagde bare, at jeg havde set det komme. 

Siden da har han gjort det igen og jeg er virkelig bekymret for ham, da han siger ting som "jeg er kun glad når jeg ryger" eller "der er ikke andet godt i mit liv" eller "hvorfor må **** drikke, når jeg ikke må ryge græs?" Jeg ved virkelig ikke, hvor min plads er i alt det her og hvad jeg skal sige og hvad jeg ikke skal. Min mor er sur hele tiden og vil ikke give mig lov til at være hos min far? Jeg har bare virkelig brug for at vide, hvad jeg kan gøre for at hjælpe??