Spørgsmål i Brevkassen d. 9.9.2019

Besværet vejrtrækning

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisEdiblesHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunk

Spørgsmål fraDreng / mand19 år

Hej brevkasse, jeg er en dreng på 19 år der røg hash i cirka 1 års tid, en dag jeg røg (min sidste gang) var for 3-4 måneder siden, jeg oplevede ikke jeg var bange eller andet, men min vejrtrækning var mærkelig, jeg kunne se når jeg trak vejret, at jeg fik nok luft osv. Men det føltes ikke som om. Jeg hyperventillerede også. Mit problem er at dette stadig hjemsøger mig, og det er ved at gå mig vildt meget på! Er blevet mr skannet osv. Så jeg tror ikke længere på det er noget fysisk der er galt med mig. Vil bare gerne vide hvad jeg skal gøre!? Det er vildt irriterende at have denne problematiske vejrtrækning hvor jeg hyperventilere mindst 1 gang om dagen. Angående det med hashen, jeg har normalt bare røget normal brun hash, men fik det her da min ven sagde vi skulle prøve noget han havde købt der hed rød Libanon dette hash skulle være ekstra godt. ved ikke om dette skulle have noget at skulle have sagt angående mit problem. Men ja, mit ande spørgsmål er egentlig bare om Det kan være noget angst jeg kæmper med?

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej
Du skriver ikke noget om hvor ofte du har røget.
Du har sandsynligvis fået noget som er meget stærkere end det du har røget tidligere, det vil sige med mere THC i det.

Når der ikke er noget at finde på dine lunger kunne man godt mistænke at du fik et lille angstanfald på grund af den stærkere hash og at det hænger ved som du selv mistænker. Når man først får den slags fysiske fornemmelser kan de dukke op på alle mulige tidspunkter og være generende.
Jeg tænker ikke at du skal have medicin for den slags men at nogle afslapningsøvelser kunne være godt så du kan bruge dem dagligt i en periode og så du har noget som kan modvirke vejrtrækningsfornemmelsen når den dukker op.

Hilsen
Henrik 

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Hash

Jeg vil høre hvordan man kan få hashen ud af kroppen, ved hjælp af noget. ...

Tæller det som “at tage stoffer”?

Hej:) Jeg er i behandling i psykiatrien, og de spørger mig indimellem om jeg har taget stoffer før. Jeg har taget min fars opioider (han har dem på recept, fordi han har gigt). Lyver jeg når jeg si...

Eftervirkninger efter hash misbrug af ung mand

Hej Tusind tak fordi jeg kan spørge jer, det er jeg meget taknemlig for! Min søn er nu 19 år. Da han var 16 år begyndte han at bruge hash en gang i mellem. Det eskalerede og blev til tider et hverd...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4