Spørgsmål i Brevkassen d. 18.5.2015

Besvær med at spise efter en enkel gang hashrygning

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunkTHC

Spørgsmål fraPige / kvinde16 år

Hej. Jeg er en pige på 16, som har røget hash med nogle venner. Jeg har prøvet det i alt 3 gange, men de første to var slet ikke ordenlige. Jeg fik kun lidt tunge øjne, og ellers intet andet, så dem tæller jeg ikke rigtigt med.

Sidste gang fik jeg dog hele effekten, men det påvirkede mig ekstremt dårligt, jeg fik det psykisk dårligt og blev deprimeret. 

Her to dage efter har jeg meget besvær med at synke noget. Jeg kan mærke maden hele vejen gennem min hals, og når maden når ned til brystet, så virker det som om der sidder noget i vejen, for det gør EKSTREMT ondt , det føles ligesom når man synker en alt for stor bid, og man kan mærke maden hele vejen ned til mavesækken. Det er en smerte på ca. 5 sekunder hver gang jeg spiser noget, Jeg kan også mærke det, hvis jeg bare synker spyt, dog gør det ikke specielt ondt, men det gør det virkelig, hvis jeg drikker eller spiser alt andet. 

Har i hørt noget om dette før, ved ikke om jeg har beskrevet det godt nok?

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Jo du beskriver det du mærker så det er fint.

Jeg har lidt svært ved at få dine symptomer til at hænge sammen med det jeg ved om cannabis. Du beskriver at du får det dårligt i 3. omgang og at du ikke fik ”den rigtige” effekt de to første gange. Måske du forventede et eller andet fantastisk men det er der jo ingen garanti for – vi reagerer alle sammen forskelligt på stoffer og i sidste ende fik du måske en ”overdosis” hvilket det kunne tyde på når du fik det dårligt.

Med hensyn til smerterne er det vanskeligt for mig at finde hoved og hale i det når jeg ikke kan undersøge dig. Tvært imod er det sådan at de fleste med smerter kan lindre dem med cannabis. Det kan heller ikke passe sammen med at det gør ondt i hele spiserøret når du spiser. Jeg kom umiddelbart til at tænke på om du havde fået en halsbetændelse men det passer heller ikke med symptomerne.

Nogen har beskrevet at de har mavesmerter hvis de har hashabstinenser men det er ikke den type smerter.

Så jeg må nok give fortabt på dette spørgsmål og foreslå at du får kigget på problemet hvis det bliver ved i mere end en uge og eventuelt prøve noget der hæmmer mavesyren – der fås flere ting i håndkøb – for der er i hvert fald noget der generer.

Hilsen
Henrik

800×600

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Hash

Jeg vil høre hvordan man kan få hashen ud af kroppen, ved hjælp af noget. ...

Tæller det som “at tage stoffer”?

Hej:) Jeg er i behandling i psykiatrien, og de spørger mig indimellem om jeg har taget stoffer før. Jeg har taget min fars opioider (han har dem på recept, fordi han har gigt). Lyver jeg når jeg si...

Eftervirkninger efter hash misbrug af ung mand

Hej Tusind tak fordi jeg kan spørge jer, det er jeg meget taknemlig for! Min søn er nu 19 år. Da han var 16 år begyndte han at bruge hash en gang i mellem. Det eskalerede og blev til tider et hverd...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4