Spørgsmål i Brevkassen d. 21.5.2019

bagskæv flere dage efter rygning af hash

KategoriAlkoholBedøvende stofferBlandet med alkoholCannabisHashHvad sker der når jeg stopperKonkrete bekymringerKrop og sundhedNikotinNysgerrighed

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Hej 

Jeg står i den situation, at jeg her i weekenden røg en joint samtidig med jeg var fuld. Jeg har røget før, men ikke meget og aldrig reageret som jeg gjorde denne gang. Jeg kastede op, alting snurrede rundt og jeg kunne knap nok finde hjem. Nå, men det der så er sket er, at jeg her 4 dage efter bliver ved med at falde tilbage i den 'skæve' tilstand. Det er blevet lidt bedre med dagene, men pludselig kan jeg selv her 4 dage efter blive bagskæv og få kvalme, føle alting snurre og få det ekstremt dårligt. Det blev endnu værre da jeg røg cigaretter, så dem lagde jeg på hylden. Jeg vil høre hvor længe jeg kan blive ved med at falde tilbage i den 'skæve' tilstand, da det er meget ubehageligt jeg pludselig får det dårligt og ikke have kontrol over det. 

Mvh en frustreret pige

Svar fra rusmiddelekspert Torben Vangsted Boel Hansen

rusmiddelekspert-torben

 

Hej

 

Det er svært at svare helt præcist på dit spørgsmål. Der er stor forskel på hvordan man reagerer på hashrygning og indholdet af aktive stoffer (styrken af hashen) og evt. tilsætningsstoffer i hashen varierer meget. Så der kan være flere grunde til at du oplever at det du gør, hashen kan have været stærkere end den du har røget før, der kan være tilsat andre stoffer eller fyldstoffer. Det kan også være du reagere anderledes end du før har oplevet fordi vores egen tilstand ændre sig fra dag til dag, hvilket gør at hashen virker/påvirker på forskellige måder.

Hvis man blander rusmidler, f.eks. er fuld og ryger hash så vil man ofte oplever at få en anderledes, nogle gange ubehagelig rus.

 

Hvis du fortsætter med at falde tilbage i den ”skæve tilstand” vil jeg anbefale at du søger læge og bliver ordentlig undersøgt.

Med venlig hilsen Torben

rusmiddelekspert-torben
rusmiddelekspert Torben Vangsted Boel Hansen

Indlægget er skrevet af tidligere redaktør, Torben Vangsted. Som mangeårig ansat i behandlingscenter Odense, har Torben solid erfaring inden for rusmiddelområdet, hvor han har arbejdet med unge og rusmidler siden 2002 i mange forskellige sammenhænge.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Min kærestes fortid

Hej Eric Jeg har været så heldig at finde en rigtig dejlig og sød kæreste, og vi har det rigtig godt… Men, når vi er i byen og fået nogle øl, og jeg møder de venner han har, blandt andet en æ...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...

Min lillebror tager stoffer

Min lillebror på 15 (snart 16) prøver at bilde mig, men især vores forældre ind i, at han ikke er afhængig af hash. Dog bruger han en god 40-50% af sin løn på købet. Der kan ikke gå mere end en uge...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4