Spørgsmål i Brevkassen d. 26.9.2012

angstanfald

KategoriAlkoholAngstBedøvende stofferBlandet med alkoholCannabisHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedPotSkunk

Spørgsmål fraPige / kvinde

Hej, jeg er en pige på 16 år, og jeg har drukket siden jeg var 13 og imellem 14 til 16 år har jeg omkring 8 gange fået sug af joints uden at det har påvirket mig meget, men her for omkring 3 uger siden røg jeg for første gang bong med nogle venner, og det var meget stærkt. Det medvirkede, at jeg jeg fik et meget slemt panikanfald. Det startede med at hele verden begyndte at snorre rundt og så begyndte jeg bare af skrige, og det føltes som om at jeg var blevet sindssyg, og at jeg skulle dø. Jeg spurgte endda min veninde om hun ikke ville dræbe mig, for følelsen var simpelthen så ekstrem! Jeg tror at jeg skreg i omkring 15 min., og så begyndte det meget langsomt at gå bedre. Mine veninder tog mig med udenfor hvor de gik rundt med mig i 1 1/2 time og bagefter kørte vi rundt i hendes mors bil i 3 timer. Hele tiden havde jeg brug for at min veninde talte til mig, for ligesom at få mig til at abstraherer. Dagen efter var jeg stadig meget skæv, og jeg var hele tiden sindssygt bange for at det ville komme tilbage. 

Fordi at jeg er nuværende bosat i USA har jeg ikke drukket i 8 måneder, og i går var så første gang at jeg drak her. Jeg er stadig meget chokeret over episoden, så da jeg begyndte at drikke havde jeg det ligesom i baghovedet, og pludselig, selvom jeg ikke havde drukket forfærdelig meget, begynder jeg at få den samme følelse som jeg havde da jeg havde mit panikanfald. Jeg tog min ven i hånden og gik rundt med ham ude på gaden, for det hjalp sidst, og tilsidst fik jeg rystet den meget ubehagelige følelse af mig… 

Jeg vil høre om det er noget du tror at der vil blive ved? Og om der normalt er en forbindelse mellem alkohol og hash? Jeg er nu meget bekymret, og jeg føler at der er noget galt!

Skrevet af: Anna

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej Anna

Det lyder som om du har fået en hash-psykose. Det kan ske hos nogle og hvem det sker hos er ikke lige til at vide på forhånd. 

I sig selv behøver det ikke at være et problem at du har haft et anfald men vi ved nu når man har fået et anfald som du har, så er risikoen for at det sker igen større og det kan også ske når du udsætter dig for andre stoffer – som for eksempel alkohol. 

En undersøgelse for nogle år siden viste at der blandt dem der har haft en hashpsykose er flere der senere bliver skizofrene. Det betyder ikke at man bliver skizofren fordi man har haft et tilfælde som du har men det betyder at man skal være ret så forsigtig med hvad man udsætter sig for. 

Mit umiddelbare råd til dig vil være at du nok skal holde dig fra hash, hvis du kke gør det bør du lade være med at blande hash og andre ting fordi det øger din risiko for at få et anfald igen. 

Når eller hvis du drikker alkohol så hold dig – i hvert fald i en periode – fra at drikke spiritus men nøjes med at drikke ting der ikke er stærkere end øl så du hele tiden har føling med hvor påvirket du er. 

Hvis dine anfald kommer igen, med eller uden alkohol eller hash så bør du snakke med din læge om det og i hvert fald holde en længere pause med alkohol. 

Din hjerne er stadig under opbygning de næste 5-6 år så dér er den noget mere følsom end den vil være senere.

Hilsen

Henrik 

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Min kærestes fortid

Hej Eric Jeg har været så heldig at finde en rigtig dejlig og sød kæreste, og vi har det rigtig godt… Men, når vi er i byen og fået nogle øl, og jeg møder de venner han har, blandt andet en æ...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...

Min lillebror tager stoffer

Min lillebror på 15 (snart 16) prøver at bilde mig, men især vores forældre ind i, at han ikke er afhængig af hash. Dog bruger han en god 40-50% af sin løn på købet. Der kan ikke gå mere end en uge...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4