Hej – måske I kan give mig et god råd?
Min datter på 16 lyver konstant for mig. Hun lover hele tiden bod og bedring, men 5 min. senere kan jeg tage hende i det igen. Det er efterhånden sådan, at jeg har mistet tilliden til hende og hvad hun siger til mig, og jeg er dybt frustreret, for hvad gør man, når man ikke stoler på sit barn længere?
Min datter har gennem de sidste par år haft store problemer og har det sidste halve år gået til psykolog. Det startede med nogle dårlige veninder, som hun heldigvis selv magtede at bryde med, men mønstret er desværre fulgt med. Hun har meget lavt selvværd og vender ting indad, i stedet for at forholde sig til dem og bearbejde dem. Vi har fået at vide at hun er en "oplagt" selvskader, og har da vist en snert af bulimi. Hun siger selv, at hun ikke har det mere, og umiddelbart er der heller ikke tegn på det.
Jeg ved godt at jeg skal rose, være positiv og vise at jeg er der for hende. Og jeg prøver, og hun ved godt at jeg er der. Men det er svært, når der hele tiden er problemer, det drukner simpelthen. Lige nu, hvor jeg, for 3. gang på 5 dage har taget hende i at lyve, så er ros meget langt væk – for: ros for hvad?
Jeg er så vred, så frustreret og så ked af det, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for samtidig er jeg jo også hunderæd for at "skubbe" hende tilbage i selvskadende adfærd. Kan I hjælpe?
Hej med dig
For at starte med det vigtigste, så nej, det er ikke sandsynligt at vi kan hjælpe dig. Problemet med din datter er åbenbart massivt, forsøgt løst i forholdsvis langt tid, og så, som du skriver det selv, ved du i bund og grund hvad du skal gøre for at agere som en god mor.
Så, det er svært med at forestille sig at et svar på et brevkasse kunne gøre en stor forskel…Men lidt kan også være godt.
Så, for det første, synes jeg helt klart at du har helt ret i at du ikke skal gøre noget som kan skubbe hende fra dig, selvom du er irriteret på hende.
Mht løgn, så synes jeg også at det at lyve hele tiden er en meget destruktiv ting fordi det man siger, bliver fuldstændig udhulet. Så, en måde at ”arbejde” med din datter er at prøve at få hende til at indse at ved at lyve hun ikke bare ”snyder” dig, men især ødelægger hendes evner til at løse problemer i virkeligheden (fordi når man lyver, så kortslutter man rigtige løsninger), og så i sidst end ødelægger hun sin selvopfattelse (fordi man ender med ikke at ved hvad man rigtig mener når man lyder hele tiden).
På din side, dit ”arbejde” er at reducere de situationer hvor hun lyver. Lad være med at spørge om emner hvor hun plejer at lyve. Hvis du tror hun lyver, kan du sige noget i retning af ”jeg har svært at tro på det, men jeg håber ikke at du siger det for at overbevise mig” og måske kan du tilføje:” Hvad med dig, tror du på det?”. Bare noget blødt for at markere at du ikke tror på alt du hører, men at det du tror eller ikke tror ikke er det vigtigste. Det vigtigste er om hun tror på det hun siger.
Jeg tror ikke at det her er en ”magiske” løsning eller strategi, men måske kan det hjælpe lidt. Og så synes jeg helt klart at du burde søge lidt hjælpe og støtte for at klare den situation du er i. Det kan være hos en veninde, en familiemedlem… eller en professionel. Jeg er ikke i tvivl at du er midt i en situation som er svær at klar uden at kunne snakke om den med nogen om det når du føler dig magtesløs og forvirret.
Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt.
Skriv igen hvis du vil.
Mvh
Eric